Er digitale løsninger forretningskritiske for jeres forretning? Og ser I ind i nye digitale muligheder i de næste par år eller sidder I med et knopskudt it-landskab? Så vil dette Management Brief være værd at deltage i.
Uanset om I har behov for at reducere kompleksiteten i jeres kundevendte kanaler eller din virksomhed overvejer at gå D2C-vejen, at starte nye salgskanaler, at udvide med et nyt brand eller "blot" for alvor at digitalisere forretningen, så kan I stå i en situation, hvor jeres nuværende digitale set-up skal ændres i væsentlighed. Det vil kræve implementering af en række digitale projekter. Den korrekte prioritering, fokus og frem for alt eksekveringskraft skal sikre, at virksomheden kommer i mål med projekterne.
På dette Management Brief får du inspiration til, hvordan du søsætter værdiskabende digitale indsatser: Hvordan får man opbygget og eksekveret det rigtige digitale roadmap? Hvordan prioriterer man imellem digitale projekter? Hvor meget agilitet bør man bygge ind i planerne? Hvordan måler man ROI? Og hvilke interessenter bør involveres?
Vi har inviteret fem oplægsholdere på scenen, som har solid erfaring med at prioritere og styre de rigtige digitale projekter i havn uden at miste fokus på kunden.
Målgruppen
Målgruppen for Management Brief er digitale beslutningstagere, eksempelvis CEO, CTO, CDO, CMO, CSO, CIO, Head of Digital, Head of Digital Transformation, Marketingdirektør eller Ecommerce Manager.
Pris og praktisk info
Pris
Arrangementet er gratis. (NB: Der er et begrænset antal pladser til arrangementet)
Dato
Onsdag den 22. marts 2023
Lokation
Mogens Dahl Koncertsal, Snorregade 22, 2300 København S
Varighed
Arrangementet foregår kl. 12.30-17.00
Program til Management Brief
12.30 - 13.00
Velkomst, registrering og sandwiches
13.00 - 13.05
Velkommen
v. Jan Overgaard, Sales Director, Novicell
13.05 - 13.30
Kundeorientering skal drive dine digitale prioriteter
v. Tomas Lykke, partner, H&B|Hildebrandt & Brandi
Virksomheder kan let lade sig forblænde af digitale muligheder. Men enhver investering bør tage udgangspunkt i at skabe den gode kundeoplevelse – og balancen mellem digital og personlig service med kunden i centrum kan være en afgørende konkurrencemæssige fordel. Dette er afsættet for Tomas Lykkes’ indlæg. Tomas vil med afsæt i en række praktiske eksempler give os indsigt i, hvad der driver den gode kundeoplevelse i dag og hvem der i særlig grad lykkes hermed. Derudover vil han pege på 3 løftestænger som bliver afgørende i fremtidens kundeoplevelse.
13.30 - 14.00
Prioriter og eksekver (de rigtige!) digitale projekter
v. Adam Peter Nielsen, CTO, Novicell
Adam Peter Nielsen har hjulpet en lang række af danske virksomheder med at digitalisere deres forretning. Adam har rådgivet og designet digitale roadmaps, formuleret digitale ambitioner og været virksomhedslederes digitale wing-man, når der skulle tages vigtige beslutninger om, hvor der skulle satses digitalt. I dette oplæg vil Adam tage os igennem, hvordan den proces kan se ud, give konkrete eksempler samt adressere, hvor skoen trykker i kampen om at levere innovation og ROI samtidig.
14.00 - 14.30
ILVA skaber digital succes med agile planer
v. René Fleming, Director Sales, Marketing & E-business, ILVA
I en konkurrencepræget branche er det konstante udsyn på det næste digitale projekt en nødvendighed. I ILVA er formlen at udvise rettidig omhu og arbejde agilt med sine digitale planer – og hele tiden sørge for, at projekterne skaber forretningsmæssig værdi. René Fleming giver os et indblik i, hvordan man lykkes med at drive succesfuld digital udvikling qua at der er styr på afhængigheder imellem projekterne, interne ressourcer, prioriteter og den interne organisering. René vil også fortælle lidt om, hvordan man samtidig får plads til at eksperimentere.

15.00 - 15.30
HusCompagniet tilbyder kunderne at engagere sig online
v. Søren H. Nolsöe, Head of Strategy, Business Development & Sustainability, HusCompagniet
HusCompagniet er netop gået i luften med kundeportalen ”MitHus”, og med denne lancering markeres også startskuddet på en mere digital dialogbaseret kundeoplevelse. Rejsen derhen forudsætter en skarp planlægning, en modulær arkitektur, styr på data og et solidt team af engagerede medarbejdere, som kan levere på en ambitiøs agenda. Hør hvordan man kommer fra tanke til eksekvering, og hvordan kundens forventninger om at kunne engagere sig online kan tilrettelægges uden at gå på kompromis med tid og økonomi.
15.30 - 16.00
Hold fokus på pengene og værdierne
v. Toke Lund, tidligere Head of Strategy & Agenda, LEGO Group samt tidligere Head of Digital Growth, Salling Group. Nuværende stifter & CEO, Enterspeed
Når du prioriterer dit digitale roadmap, bør du fokusere på de mest værdiskabende initiativer og allokere knappe ressourcer effektivt. Kort sagt, du skal optimere digitale omkostninger og få mest værdi for pengene og de bedst mulige forretningsresultater. Men Toke Lunds pointe er, at du samtidig skal støtte op om digital innovation ved at skabe rum for idéudvikling og eksperimentere med nye teknologier. Hør Toke Lund dele ud af sine erfaringer fra både LEGO, Salling Group og sit eget B2B SaaS setup. Han giver gode råd til at håndtere digitale kerneudfordringer, som kendetegner mange virksomheder.
16.00 - 17.00
Q&A, let anretning og networking
Så er der tid til spørgsmål og diskussion i plenum efterfulgt af netværk. Brug en god time i godt selskab med de øvrige deltagere. Vi sørger naturligvis for lækker tapas og forfriskninger.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked
Dette års Management Brief er afholdt. Men du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev, og få en mail ligeså snart emnet og datoen for 2024 er fastsat.
_____________________________________________________________
Lidt ekstra om oplægsholderne
Tomas Lykke 
Tomas Lykke har arbejdet med salg og kundeservice i mere end 20 år. Først som direktør i TDC og Ørsted, og herefter som partner i H&B|Hildebrandt&Brandi. Han har hjulpet mere end 100 virksomheder med at skabe en stærk konkurrenceposition baseret på kundeoplevelser. Han er desuden forfatter til flere bøger om emnet.
Adam Peter Nielsen 
Adam Peter Nielsen er Novicells CTO og digital rådgiver for en lang række danske og internationale virksomheder. Han evner at omsætte en høj forretningsmæssig forståelse og en indgående teknisk viden til digitale løsninger af høj værdi for virksomheder som Flügger Group, POWER, Pilgrim, Danske Spil, Roskilde Festival og British Medical Association.
René Fleming

René Fleming har været med på hele ILVAs rejse fra analog til toptunet digital. René er i dag Director Sales, Marketing & E-business med det overordnet ansvar for markedsførings-strategi, e-business og for brandet, ILVA.
Søren H. Nolsöe

Siden 2018 har Søren H. Nolsöe beklædt stillingen som Head of Strategy, Business Development & Sustainability ved HusCompagniet. Søren har tidligere arbejdet med kommerciel forretningsudvikling også ved Ørsted, Nordea og A.T. Kearney.
Toke Lund 
Toke Lund er tidligere managementkonsulent i Qvartz. Han har arbejdet med forretningsstrategi og digital transformation i en årrække først i LEGO Group og sidenhen i Salling Group. Toke Lund er i dag stifter og CEO i den SaaS-baserede software-virksomhed, Enterspeed.