Go to content

10 tips til Google Ads optimering

Har du ikke eller kun i mindre grad arbejdet med Google Adwords, kan disse 10 Adwords tips hjælpe dig godt i gang med optimering af din Adwords konto så du får mest muligt ud af dit budget.

Published juli 4, 2016

Til virksomheder, der skal i gang med online annoncering

Google AdWords kan være simpelt ved første øjekast, men mulighederne er enorme. Skal du til at starte op med AdWords, kan denne 10 punkts AdWords tips-artikel forhåbentlig hjælpe dig godt i gang.

De 10 tips til Google AdWords er udelukkende til tekstannoncerne, der vises i søgeresultatet på Google. Med det nye annonceformat og -udvidelser har du nu endnu bedre muligheder for at dominere pladsen i søgeresultatet.

1. Tilføj negative keywords

Med ekskluderede søgeord undgår du at byde på ord ikke giver forretningsværdi. Det kunne være ord som: billigt, brugt eller gratis. Dette vil sikre, at dine annoncers CTR ikke bliver påvirket i negativ grad af produkter eller services, der tilbyder noget, du ikke gør.

2. Split kampagnen for display annoncer og søgeannoncer op i hver sin gruppe

En opdeling i hver sin kampagnegruppe sikrer maksimal kontrol over budgettet og ikke mindst det budskab, virksomheden kommer med. Budskabet i søgeresultatet og på displayannoncerne er ofte forskellige.

3. Brug rette type keywords for at sikre målrettethed

Søgeord af typen [eksakt] og til dels ”søgeordssætninger” giver bedst kontrol over antallet af annoncevisninger og medieforbruget på Google AdWords. Fleksible søgeord kan tømme budgettet hurtigt, hvis ikke typen bruges korrekt. 

4. Tjek rapporten Søgeudtryk ’Alle’

Ved at bruge denne funktion i AdWords kan søgeord, der ikke sælger eller performer hurtigt fjernes fra listen af søgeord. På samme måde kan nye, relevante søgeord tilføjes.

5. Vis kvalitetsresultatet i oversigten over søgeord via filtret

Jo højere kvalitetsresultat (quality score) dine søgeord i AdWords har, jo mindre betales pr. klik til Google, og jo højere placering kan du få. Det højeste kvalitetsresultat, søgeordet kan opnå, er 10. Hvis resultatet er imellem 1 og 5 bør du overveje at fjerne søgeordet eller som minimum optimere AdWords annoncen, landingssiden eller andre faktorer, der har indflydelse på kvalitetsresultatet.

6. Optimér landingssiden til AdWords søgeordet

Ideelt set bør hvert søgeord have egen, unikke landingsside på websitet, som de besøgende bliver sendt ind på. Det sikrer et højt kvalitetsresultat.

7. Mål på AdWords kampagnen

Mål er altafgørende for at optimere AdWords kampagnen mod en øget ROI (return on investment). Mål kan laves via et script fra Google AdWords, som kan placeres på en vigtig side, fx ’Tak for din ordre’-sider - eller ved at importere mål fra Google Analytics.

8. Sammenkobl din Google Analytics og AdWords konto

En kobling af data imellem de to online værktøjer er et must, da du derved kan følge din AdWords trafik i Google Analytics. Resultater giver mulighed for øget detaljering af trafikken fra AdWords og bedre indblik i performance. Har du sporing af e-handel aktiveret, kan du holde øje med omsætning pr. søgeord osv.

9. Test flere annoncer

Det er ikke underordnet, hvad du skriver i dine annoncer, så test altid budskabet ved at lave min. 3 forskellige annoncer for hver annoncegruppe. Lad dem køre i en periode og husk at slå ’roter’ funktionen til inde i AdWords, så dine annoncer vises lige ofte. Så er det efterfølgende nemt at vælge annoncen med højest CTR, konverteringsfrekvens eller lignende efterfølgende. Herefter gentages processen, og du bør udforme nye annoncer.

10. Brug annonceudvidelser

Med udvidelse af annnoncer fylder dine kampagner mere i søgeresultatet, men vigtigst af alt giver det kunderne muligheden for at klikke sig dybere ind på sitet fra annoncen - fx på aktuelle tilbud. Du kan også gøre det muligt at ringe op direkte fra annoncen. Se nogen af de mange muligheder på billedet ovenfor.

Vil du gerne vide mere om optimeringer af Google Ads? Så kontakt os gerne:

Artjom Akimov
Senior, Paid search specialist
Send mig en email