Når vi arbejder på nye løsninger eller redesign af eksisterende websites, anbefaler vi altid at foretage en brugertest, også kaldet tænke-højt-test, der kan afsløre mulige forhindringer, vi måske selv har stirret os blinde på. For vi kender jo løsningen til hudløshed og ved præcist, hvordan vi kommer fra a til b.
Men det gør dine kunder ikke nødvendigvis!
Derfor bør du spørge dine brugere
Vi er alle forskellige; dine besøgende har forskellige aldre, køn og kultur, og de tilgår websitet med forskellige formål, via forskellige enheder. Det er alt sammen faktorer, som påvirker vores måde at agere på.
En brugertest giver dig fundamental viden om din brugeres tanker, hvad der virker, og vigtigst af alt, hvor du skal sætte ind for at optimere forretningen.
Hvor din webstatistik, som du eksempelvis finder vha. analyseværktøjet Google Analytics, hjælper dig med at finde kvantitativ information om, hvordan dine besøgende handler, giver de kvalitative brugertests dig svaret på, hvorfor brugerne handler, som de gør.
Men det kan være uoverskueligt og ganske dyrt at igangsætte en brugertest, hvis du ikke har styr på værktøjerne. Du ved måske heller ikke helt, hvad du skal spørge brugerne om, eller hvordan du bruger resultaterne fra testen.
Derfor har vi her samlet en guide til at komme i gang med at brugerteste lige fra testværktøjer til brugerscenarier og analysen. For at illustrere bedst muligt tager vi udgangspunkt i et konkret eksempel i form af en brugertest af den irske modekæde Primark.com. Primark producerer bl.a. tøj, makeup, sko og accessories til både mænd og kvinder og sælger produkterne i fysiske butikker i en stor del af Europa.
Værktøjer til brugertests
Der findes forskellige muligheder, når du kaster dig over at teste din løsning af på brugerne. Online tests, som udbydes af eksempelvis Usertribe, Usertesting og Optuner, er nemme at komme i gang med. Hvor Usertesting tilbyder den billigste løsning, er Usertribe og Optuner en dyrere model, men har til gengæld ekstra features som design af testopgaven og afrapportering. Det skal også nævnes, at på Usertesting koster mobiltest og desktoptest det samme, hvor mobiltesten er dyrere hos de to andre udbydere.
Du kan naturligvis også vælge at afholde brugertesten selv. Det giver en større frihed, hvor du selv kan vælge dine brugere ud og sætte rammen for testen, som også kan afvikles billigere. Det kræver naturligvis en stor indsats med koordinering af brugere, testscenarier, afvikling og analyse. Derudover har du brug for en computer med optageudstyr, som kan optage skærm og lyd for at afholde testen. Her kan vi anbefale Camtasia fra TechSmith, Silverback 3 (til Mac) eller Monosnap (Windows).
Med til regnestykket hører også en aflønning for at deltage i testen, da de færreste gider at deltage gratis som udgangspunkt. Vores erfaring viser, at 500 kr. er en realistisk gulerod, hvis deltagerne kommer fra en radius af 20 km. Skal deltagerne motiveres til at rejse længere end 20 km, kan det måske være nødvendigt at hæve aflønningen.
Afhængig af testens validitet anbefaler vi minimum 5 brugertestere til hver test. Det er nok deltagere til, at du vil kunne danne mønstre og drage konklusioner på optimeringsopgaverne. Flere vil som oftest give dig et uoverskueligt stort materiale at arbejde med. I casen med Primark har vi netop bestilt 5 brugertestere til at gennemføre vores testscenarium. Hvem, der skal deltage, afhænger naturligvis af din målgruppe og dit formål med testen.
Udover pris for udstyr og afvikling skal du selvfølgelig også indregne din egen arbejdstid i den samlede pris, når du vurderer, om du vil bruge online tests eller selv stå for afviklingen. Der er både fordele og ulemper ved begge metoder.
I eksemplet her har vi brugt Usertesting, som koster 49 dollars per video. Testen kostede os altså 1.500 kr. plus den tid, vi brugte på at bearbejde videodataene.
Testscenariet
Én ting er, hvordan du udfører en brugertest i praksis, men når du er kommet så langt og har besluttet dig for formen, skal du sammensætte en testopgave, som er realistisk at gennemføre, og som giver dig den optimale viden om din webløsning. Vi ser ofte tests, som vil undersøge alt for meget på én gang, og som derfor giver et uoverskueligt videomateriale. Tricket er at tage udgangspunkt i én vigtig brugssituation og bede brugertesteren gennemføre den. Det kan være igennem flere små opgaver, som belyser udfordringen.
Gennem din webstatistik kan du desuden hente værdifuld viden om, hvilke hypoteser du bør afprøve i din brugertest. Oplever du en høj afvisningsprocent på en produktside, og du derfor antager, at dine potentielle kunder møder en barriere for at lægge varen i kurven, så vil det være oplagt at lede brugertesteren herind og identificere eventuelle problemer.
Her har vi samlet de 3 trin, du skal igennem for at formulere dit testscenarium:
Trin 1: Beskriv formålet
For at få mest muligt ud af dine brugertests er det vigtigt at have et klart formål, inden du går i gang. Altså den hypotese, du i bund og grund gerne vil have be- eller afkræftet.
Hvis vi kigger på Primark-sitet, er det ikke en webshop, selvom den indeholder mange af de klassiske elementer, vi kender herfra, som produktlister, filtre, produktpriser, favoritliste osv. På grund af det, har vi en hypotese om, at nogle af brugerne føler et mismatch mellem deres forventninger til sitet og den egentlige brugeroplevelse.
Formålet med brugertesten er derfor at undersøge, om der er en uoverensstemmelse mellem det, brugerne forventer og det, de finder. Og i så fald hvilke reaktioner forventningskløften afføder.
Trin 2: Sæt rammen for testen
En brugertest er en opstillet situation, så det er vigtigt at guide brugeren ind i brugssituationen og pejle dem ind i den tankegang, opgaven kræver. Det sker i introduktionen, hvor du opstiller en kontekst, som bliver rammen for testen.
Introduktionen i Primark-casen er:
Imagine that you have to buy a gift for your girlfriend's birthday.
Her skaber vi et scenarie hos brugerne, der gør, at han eller hun kan forholde sig til opgaverne. I testen brugte vi udelukkende mandlige deltagere, fordi vi ønskede af afdække, hvordan de agerede i et forholdsvist feminint univers.
Trin 3: Formulér opgaverne
I formuleringen af opgaver til en brugertest bør den første opgave altid være et åbent spørgsmål for at give brugeren mulighed for at fortælle sine umiddelbare første tanker.
Den første opgave, vi stillede brugerne, var derfor:
Look around the home page and talk about your thoughts concerning the site - What's it for, what strikes you about it and why?
Derefter stillede vi en mere konkret opgave:
Try to find a product that's right for your girlfriend. What affects you positively and negatively on each page? What information is important to you?
Det er vigtigt ikke at lede brugeren, men holde opgaverne objektive og stille spørgsmålene i en neutral formulering.
Analysen - et udpluk af resultaterne
Når du modtager videoerne, er det nemt at komme til at grave sig ned i de enkelte videoer og fokusere på detaljerne frem for at danne sig det store overblik. Det kan du eksempelvis få ved at skrive en opsummering af hver video og fremhæve de findings, som flere af dine deltagere trækker frem.
Grupperer du samtidig indholdet og tagger det ud fra generelle emner som navigation, søgning, køb m.v. bliver det nemmere at håndtere dine data og tegne et mønster at arbejde ud fra.
Et eksempel på en finding i Primark-testen ser vi, da brugerne skal finde frem til en gave til kæresten. Her klikker størstedelen på “Womens”-sektionen fra forsiden og lander direkte inde på en artikelsektion frem for produktsektionen.
Brugerne trækker her på erfaringer fra tidligere besøg på online modeshops, hvor indholdet som oftest er kategoriseret efter køn og produkter. Derfor forventer de at finde tøj og accessories til kvinder, når de klikker på ”Womens”. Og altså ikke som i tilfældet her en artikelsektion.
Flere brugere har samtidig store problemer med at finde fra artikelsektionen og hen til visning af produkter. Én bruger begynder tilmed at ”skabe orden i kaos” ved at se artiklen som en unik form for produktkatalog - altså produkter sat i en kontekst, som kan købes fra artiklen.
De brugere, som faktisk finder frem til produktsektionen, leder efter en ”Put i kurv”-knap og putter så produktet på favoritlisten i stedet. Efterfølgende opretter to af brugerne profiler på sitet, fordi de gætter på, at man muligvis så kan købe produkterne herefter. Det kan man bare ikke.
Vi har derfor en teori om, at Primarks webstatistik viser stor brug af favoritlisten og mange brugerprofiloprettelser, som herefter bliver inaktive. Brugertesten viser her én af årsagerne, som bør afhjælpes ved at tydeliggøre, at sitet ikke er en webshop i præsentationen af produkter, struktur og kommunikation.
Problemet bliver understøttet af en anden designmæssig udfordring, som vi ikke selv var opmærksomme på før testen: Brugere med en lavere skærmopløsning har store problemer med at orientere sig på sitet. Det bliver nemlig utydeligt, hvor de befinder sig, når de bevæger sig rundt, fordi hovedmenuen ikke er synlig, når man scroller ned på siden. På websitet er det kun undermenuen, der følger med ned, ikke hovedmenuen, som ellers er her, hvor brugerne kan skifte mellem artikler, produkter og butikker.
Den opdagelse er netop én af de store styrker ved en metode som brugertests, hvor du ser sitet i brug fra nye vinkler
De vigtigste take aways fra testen
Vi kunne drage mange flere konklusioner fra testen, men det vi især kan tage med os er, at det er nødvendigt at huske på brugernes kontekst og erfaringsbaggrund, når de besøger dit site eller shop. Hvis brugerne forbinder design og indhold med en bestemt genre af websites - i dette tilfælde en webshop - så vil det hurtigt skabe en masse forventninger hos brugerne, som farver deres måde at bruge og navigere rundt på dit site.
Primark.com og deres tilstedeværelse på sociale medier viser, at deres branding sigter efter at være trendsetters med gode råd og tips om mode. Men brugertesten fortæller os, at sitets formål ikke er tydelig nok, hvilket efterlader god plads til optimeringsmuligheder inden for både struktur, navigation og kommunikation.
Derfor bør Primark arbejde videre med bedre usability i form af en tydelig navigation, men først og fremmest ville det give mening at fremhæve formålet med sitet over for brugerne allerede fra første klik.
Huskelisten til en brugertest
I løbet af indlægget har vi gennemgået de vigtigste tanker, du skal gøre dig før, under og efter en brugertest. Her har vi samlet en tjekliste til at komme i gang med testen, så du hurtigt kan få overblikket over det, du skal igennem for at få mest muigt ud af dine testdata:
- Udvælg det værktøj, du vil bruge til at afvikle brugertesten. Spørg dig selv, om du har ressourcer til at gøre det selv, delvist selv, eller om det fungerer bedre at få resultaterne serveret i en færdig rapport for at opgaven bliver realistisk for dig.
- Udvælg den målgruppe, du vil teste af.
- Tjek din webstatistik for mulige hypoteser, du kan afprøve i din brugertest.
- Beskriv formålet med testen - hvad vil du gerne undersøge og finde svar på?
- Opsæt rammen for testen i form af konteksten. Det er det scenarie, som gør, at brugertesteren bliver sporet ind på tankegangen.
- Formulér de opgaver, som brugertesterne skal gennemføre. Start med et åbent spørgsmål, så du får de umiddelbare indtryk. De efterfølgende opgaver bør være meget konkrete.
- Skriv en kort opsummering af hver video. Opdel indholdet i relevante emner.
- Omsæt konklusionerne til en række konkrete optimeringsopgaver. Prioritér opgaverne efter vigtighed og få dem estimeret, så du kan få dem lagt ind i dit optimeringsbudget.