Go to content
Myhome Have Novicell

My Home

PIM-løsning giver markant bedre kundeoplevelse og store interne effektiviseringsgevinster

Opkøb skabte fokus på online salg

My Home er en landsdækkende dansk møbelkæde med et stærkt omnichannel set-up: Fysiske butikker og en webshop i rivende udvikling. Konceptet er at tilbyde danskerne møbler til en attraktiv pris. I 2018 blev My Home opkøbt af den svenske e-handelsvirksomhed, Bygghemma. Det satte for alvor skub i online-ambitionerne for My Home, som nu også fik mulighed for at udvide produktsortimentet væsentligt via leverandører fra andre selskaber i Bygghemma-gruppen. My Home måtte dog hurtigt sande, at online-ambitionerne først kunne realiseres, hvis de kundevendte platforme fik en saltvandsindsprøjtning.

Samarbejdet bestod af

  • Perfion Logo (1)

    PIM-løsning

    Den øgede produktmængde skulle indlæses og struktureres i et PIM-system. Den hidtidige proces omkring oprettelse, administration og distribution af produktdata i Navision var for ineffektiv og begrænset i forhold til at tilføje større mængder af nye produkter.

  • speedmeter icon

    Forbedret søgefunktion

    Søgefunktionen på webshoppen skulle forbedres væsentligt, så kunder problemfrit kunne fremsøge relevante produkter online.

PIM-system blev løsningen på My Homes udfordringer

My Home valgte Perfion som PIM-system. Perfion er kendetegnet ved at have en fleksibel opsætning og tilbyder brugeren en meget effektiv datavedligeholdelse, specielt ved masseopdateringer. Produktdata beriges på øverste niveau, hvorefter data automatisk nedarves på udvalgte parametre til alle underliggende produkter i kategorien. På den måde oprettes og vedligeholdes produktdata på store mængder af produkter meget effektivt. Perfion blev sat ind imellem My Homes ERP-system og website-løsning, hvorfor det til en start ikke var nødvendigt at lave store ændringer på sitet. Fokus var på at få integrationen op at køre med de eksisterende produkter på websitet samtidig med at data på de eksisterende produkter blev forbedret.

Læs mere om Perfion her

Næste fase for My Home var at udvide produktsortimentet med dropship-produkter fra andre selskaber i Bygghemma gruppen. Perfion er et effektivt PIM-system til dette, da My Home kan importere data modtaget i Excel fra dropship-leverandører ind i PIM-systemet, hvorefter det automatisk overføres til ERP-systemet, Navision. PIM-systemet gør det også muligt at opdatere prisdata løbende fra dropship-leverandører og My Home kan tænde og slukke for leverandører, hvis de ikke leverer den ønskede kvalitet. På baggrund af integrationen med dropship-leverandører kunne My Home udvide deres produktsortiment gnidningsfrit. My Home er gået fra at have 1500 egne produkter til også at have 5000 dropship-produkter. Dropship-produkter står i dag for ca. 30% af omsætningen og har herved vist et stort vækstpotentiale. My Home kan nu også let teste efterspørgslen efter produkter i bestemte farver, stil og prispunkter på webshoppen uden at købe store partier af produkterne hjem og dermed uden at foretage de store investeringer i produkter, som ikke sælger tilfredsstillende.  

My Home Sofa Novicell
Growing arrow icon + 3500 0

produkter fra dropship-leverandører er tilføjet gnidningsløst til produktsortimentet

buy icon + 4 0 x

B2C-omsætningen i webshoppen er firedoblet

persentage icon 30 0 %

af omsætningen kommer fra dropship-leverandører

Vores PIM-løsning har faktisk givet os en helt ny forretning. Vi har 100% styr på, om alle produkter er beriget med alle de produktdata, som vi ønsker. Ellers får vi det meget hurtig gjort. Og det betyder, at vores personale i butikkerne nu kan svare korrekt på spørgsmål fra kunderne og at det er let at handle online hos My Home.

Rune Kloster
Rune Kloster, Head of E-Commerce
My Home

Proces omkring produktdata hjælper kunden på hjemmesiden

Med PIM-systemet blev processen omkring produktdata mere effektiv og data sættes ind i dedikerede felter, hvilket bruges på websitet til filtrering, der ikke før var muligt grundet datakvaliteten. Før produktet kommer på websitet, bliver data kvalitetssikret i Perfion. Dette sker igennem opsatte kvalitetsparametre, der skal være opfyldt før produktet frigives. Det kan blandt andet være billede, vægt og beskrivelse. Så selvom der i dag findes mange flere produkter på My Homes website, så er det nemmere for kunden at finde det, de søger. Dette hjælper både butikspersonalet, der kan slå produktet op på websitet og finde relevante produktdata og reducerer antallet af henvendelser til kundeservice, da kunderne selv kan finde den information de søger.

Fortsat tæt sammen omkring nye ideer og forbedringer

Novicell er samarbejdspartner med My Home på en lang række digitale tiltag. Et af tiltagene er blandt andet på rapportering i form af opsætning af Perfion dashboards, som My Home bruger dagligt. Dashboards giver et hurtigt overblik over de opsatte målepunkter og særligt den såkaldte “avance alarm” er vigtig. Denne giver mulighed for at se, om nogle produkter på websitet giver en negativ avance. Dermed kan My Home hurtigt få rettet, hvis der har været en fejl i beregningen og fjerne den midlertidigt fra websitet, indtil fejlen er rettet.  

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om løsningen til My Home, om PIM-løsninger eller muligheder med dropshipping generelt så kontakt mig: