Go to content

Search X Algolia

Published april 24, 2023

Hvorfor er search vigtigt?

Søgning betragtes som en af de vigtigste funktioner i en webshop, fordi det giver brugerne en genvej til at finde de produkter, de er interesserede i. En generel antagelse er, at vigtigheden af en god søgefunktion vokser eksponentielt med sortimentets størrelse, da det er et hurtigt alternativ til at navigere ned gennem kategorierne. Brugere med et specifikt produkt i tankerne er ofte de mest tilbøjelige til at vælge søgefunktionen, og samtidig er de mest tilbøjelige til at gennemføre et køb.

For at validere denne antagelse har vi undersøgt brugerdata fra vores kunde Greendozer, som har fået udviklet deres Magento 2-webshop med Algolia som søgemaskine. Integrationen er baseret på Novicells eget udviklede Algolia integrationsmodul for at opnå lynhurtig hastighed, effektivitet og detaljeret dataindsigt.

Baseret på en måneds brugerdata kunne vi samle disse statistikker:

  • 26,8% af de interaktive besøgende har brugt søgefunktionen mindst én gang. Her defineres interaktive besøgende som de brugere, der lander på en side og foretager mindst én handling, før de forlader siden.
  • 51,9% af de brugere, der har foretaget et køb, har søgt mindst én gang.
  • Brugere, der anvender søgefunktionen på shoppen, bruger den i gennemsnit 4 gange til enten søgning eller filtrering i søgeresultaterne.

Når man ser på disse observationer, er det let at konkludere, hvor kritisk søgefunktionen er. Én ud af fire besøgende bruger søgefunktionen, og mere end halvdelen af de samlede ordrer kommer fra de besøgende, der har søgt. Det betyder, at besøgende, der søger, har dobbelt så stor sandsynlighed for at foretage et køb, sammenlignet med besøgende, der navigerer rundt på shoppen uden at søge.

Sådan skaber du den gode ecommerce search brugeroplevelse

For at udnytte det åbenlyse potentiale, der er i det meget attraktive kundesegment, som anvender søgning, når de shopper online, handler det om at skabe en god brugeroplevelse i on-site søgning.

Der findes rigeligt med veldokumenterede rapporter og analyser online, der kortlægger den gode brugeroplevelse i forbindelse med on-site søgning, og baseret på nogle af disse samt egne erfaringer opfordrer vi til tre overordnede strategier:

  1. Gør søgning prominent og indbydende
  2. Skab en gnidningsfri oplevelse med søgning
  3. Præsentér relevante resultater og tillad yderligere indsnævring
Gør søgning prominent og indbydende

Brugerne lander på en webshop med forskellige intentioner og i forskellige stadier af købsprocessen. Mens nogle allerede er klar til at købe, er andre bare ude for at browse. Det er vigtigt at gøre det klart for dem, at de kan søge på sitet. Søgning er en integreret del af den måde, brugerne navigerer på, uanset om de leder efter et specifikt varenummer, de er klar til at købe, eller om de browser mere generelt på kategori- eller brandniveau. Søgning kan spare brugerne tid på at skulle navigere i menuer for at finde en bestemt kategori og derefter et specifikt produkt.

Sørg altid for at gøre søgefeltet synligt og let tilgængeligt, både på desktop og mobil. Jo nemmere det er at finde, og jo mere det ligestilles med almindelig navigation, jo mere opfordrer det brugerne til at søge. For webshops med et større katalog af produkter og kategorier, og dermed typisk en længere vej igennem klassisk navigation, bliver søgningen og dermed tilgængeligheden af søgefeltet kun mere berettiget.

En ekstra mulighed for at indbyde til søgning er at give en indikation af, hvad brugeren kan søge efter. Brugeren er ikke nødvendigvis klar over, at der udover produkter også kan søges efter kategorier, brands, artikler og kundeservicesider.

Gør Søgning Prominent Og Indbydende Novicell
Skab en gnidningsfri oplevelse med søgning

Når brugeren viser interesse for at bruge søgningen, er det vigtigt at skabe en så gnidningsfri oplevelse som muligt. Det kan opnås ved at give brugeren konstant feedback og ved at guide brugeren til den rigtige søgning:

  • Vis resultater i realtid, mens brugeren søger
    Resultater kan vises sammen med søgefeltet ved at vise autocomplete-resultater typisk under søgefeltet eller på selve søgeresultatsiden. Ved at give resultater, mens brugeren søger, giver man dem bedre mulighed for at ændre deres søgning, hvis den skulle vise sig at give ingen eller uventede resultater.

  • Understøt tastefejl, stavefejl, synonymer og alternative formuleringer
    Med en intelligent søgemotor kan man tage hånd om søgninger, der ikke matcher en kategori eller et produktnavn 100%. Ved at understøtte søgetermer, der kun delvist matcher de relevante resultater eller endda helt alternative formuleringer, sikrer man, at brugerne ikke overser det, de leder efter. Det kan f.eks. være, at du har en kategori kaldet "bærbare computere", men at brugeren søger på "laptop". Det sidste, man ønsker, er at vise kunden en tom resultatside - især hvis man rent faktisk har de produkter, de leder efter, men bare har navngivet dem anderledes.

  • Tillad søgninger på tværs af indhold
    Søgning skal tænkes som en integreret del af en webshop og skal derfor ikke begrænses til kun at kunne søge på produkter og kategorier. Ved at give mulighed for at søge på andet relevant indhold, som f.eks. artikler, guides og sider, kan man hjælpe brugeren, især i tilfælde af at det er ikke-produktrelaterede søgninger, de søger efter. Med søgefeltet kan man gøre det let for brugeren at finde sekundær information, som lokationer og åbningstider på fysiske butikker, returformular og kontaktoplysninger.

  • Håndtér tomme søgninger
    I tilfælde af at en søgning giver et tomt resultat, er det vigtigt, at brugeren ikke lander på en tom side, hvis der er alternative måder at hjælpe brugeren på. Det kan f.eks. være at vise lignende/relaterede søgeforslag, populære søgninger, mest besøgte kategorier og/eller et udvalg af mest solgte produkter.
Præsentér relevante resultater og tillad yderligere indsnævring

Uanset om brugeren har søgt meget specifikt på et konkret produktnavn, overordnet på kategori-/søgeordsniveau eller på ikke-produktrelaterede søgninger, er det essentielt at understøtte den gode brugeroplevelse ved at hjælpe brugeren på vej til det, de søger. I søgeresultaterne bør man prioritere de mest relevante resultater først og give brugeren mulighed for yderligere indsnævring af resultaterne. Der er et par gode muligheder for at opnå dette:

Giv mulighed for filtrering/sortering
Gør det nemt at indsnævre en søgning ved at tilbyde de samme muligheder for filtrering og sortering, som man ellers ville gøre ved produktlister i kategorier. Filtreringen gør det nemmere for brugeren at indsnævre resultaterne til kun de relevante, mens sorteringen gør det muligt at liste resultaterne i en anden rækkefølge end relevans, som typisk bruges som standard. Fælles for begge funktionaliteter er, at de understøtter brugerens vej til at finde det, de leder efter.

Merchandise dine produkter
En intelligent søgemotor vil normalt kunne give ret relevante resultater og hjælpe brugeren med at finde, hvad de søger efter. Dog kan der være tilfælde, hvor du er interesseret i at promovere specifikke produkter for at imødekomme en underliggende intention i brugerens søgning.

Et eksempel kunne være, at brugeren søger på "iPhone", og at man er interesseret i at promovere den seneste model af iPhone frem for den, der historisk set har været bedst sælgende. Her vil man imødekomme, at brugeren ikke nødvendigvis kender navnet på den seneste model.
Et andet eksempel kunne være, at brugeren søger på "jakke", og at man vil promovere vinterjakker i vinterhalvåret frem for de historisk set bedst sælgende jakker.
Ved at have muligheden for at kunne kuratere søgeresultaterne til brugerens søgning, ikke bare på historisk data, men på brugerens intention, vil man kunne hjælpe brugeren med at finde relevante resultater hurtigere.

Redirect til relevante landing pages
Der kan være tilfælde, hvor det er mere relevant for brugeren at blive sendt direkte til en kategori, artikel, side eller lignende ved en søgning.

Et eksempel kunne være en søgning på et brandnavn, hvor det kan være mere relevant at blive sendt til en specifik brand landingpage, der rummer mere information om brandet, brandspecifikke kategorier og -produkter, fremfor søgeresultaterne.
Det samme gælder for mere kundeservice-mindede søgninger som f.eks. "hjælp", "kontakt", "returformular" eller lignende, hvor man ønsker at give brugeren den rette information, fremfor konkrete produktresultater.

Key features i Algolia

Algolia er en søgeløsning, der er kendt for sine korte responstider og lækre admin interface. Udover dette tilbyder Algolia også avancerede features såsom personalisering og AI-baseret synonymer.

Vi gennemgår de vigtigste features her

  1. Korte responstider
  2. Lækkert interface til at konfigurere og teste
  3. Personalisering
  4. Produktanbefalinger
Korte reponstider

Algolia er kendt for sine utroligt korte responstider, og de kan levere søgeresultater op til 200 gange hurtigere end konkurrenterne. Faktisk kan hastigheden nogle gange være så høj, at vi har overvejet at tilføje en lille forsinkelse for at sikre, at brugeren forstår, at der er blevet udført en korrekt søgning. Du kan selv afprøve Algolias hastighed på eksempelvis https://greendozer.com/.

Lækkert interface til at konfigurere og teste

Algolia kommer også med et lækkert interface til konfiguration og test, som er meget intuitivt opbygget. Interface'et guider dig igennem, hvilke basale opsætninger du skal have konfigureret, og hvilke nice-to-have features du eventuelt kan udsætte lidt. Vi hjælper selvfølgelig også med at guide dig, så du kommer godt fra start. Efter du har implementeret en ændring, kan du A/B-teste eller blot monitorere KPI'erne.

Personalisering

Personalisering er en anden styrke ved Algolia. Algolia har investeret betydeligt i AI og personalisering i de senere år, og det har resulteret i, at flere af deres features nu kan drage fordel af AI, så Algolia kan foreslå synonymer, der vil forbedre dine kunders søgeresultater. En anden fordel ved AI er muligheden for personalisering. Hvis denne feature er tilvalgt og sat op, vil brugerne opleve en individuel søgeoplevelse, afhængigt af deres historik på websitet."

Personalisering Og Algolia Novicell
Produktanbefalinger

Recomend er Algolias nye store feature, hvor du har mulighed for at hente forskellige anbefalinger til brug på dit site. Det kan være AI-baserede "Ofte købt sammen med" eller "Trending" anbefalinger, eller en merchandising kampagne, som du kan opbygge ved hjælp af forskellige regelsæt. Opsætningen er intuitiv, og svartiderne er imponerende.

Algolia Produktanbefalinger Novicell

Hvorfor Novicell som Algolia-partner

Novicell har specialiseret sig i Algolia-implementeringer til webshops siden 2019. Gennem mange projekter har vi opnået dybdegående erfaring med produktet og anbefaler det nu til en stor del af vores kunder. Algolias forbrugsafregnede prismodel gør produktet relevant for mindre virksomheder, især når webshoppen har mange produkter, kategorier og artikler, som kan være svære at navigere igennem traditionel navigation. Vores erfaring og ekspertise giver os mulighed for at levere en effektiv og forudsigelig Algolia-implementering med lav risiko for ubehagelige overraskelser, der kan forsinke projektet eller presse budgettet. Vi fokuserer på at skabe den bedste kundeoplevelse og øge din forretning. Vi hjælper også med at bygge en løsning, der udnytter Algolias service uden at stikke af med månedlige omkostninger. Desuden vejleder vi dig i at konfigurere og A/B-teste de mange lækre funktioner i Algolias admin portal. Algolia passer perfekt ind i Novicells anbefaling om MACH-arkitektur, da Algolia er baseret på API'er og er cloud-native. MACH indebærer at vælge de bedste muligheder på markedet. Vi har endnu ikke oplevet en kunde, der ønsker at skifte væk fra Algolia, hvilket ofte er det mest sigende omkring et produkt.

Hvis du ønsker at høre mere om search eller Algolia så kontakt en af vores eksperter

Kenneth-Danielsen-Novicell-DK-kwd
Kenneth Danielsen
UI, UX & Frontend Developer, Magento
Send mig en email
Nicolai Jensen Nlj
Nicolai Landkildehus Jensen
Project Manager & Digital Advisor
Send mig en email