Go to content

5 skarpe tiltag til Google Ads i 2024

Published februar 20, 2024

I takt med at den digitale verden udvikler sig, stiger vigtigheden af at vedligeholde en opdateret og effektiv Google Ads-opsætning. Selv med en optimal kontostruktur og en klar strategi, kan det nogle gange være svært at pinpointe, hvorfor ens annoncering ikke helt rammer målskiven. En væsentlig faktor heri kan være din trackingopsætning, som spiller en afgørende rolle for, hvor godt dine kampagner performer. Med det rette datagrundlag kan Google Ads' AI nemlig optimere dine annoncer til bedre performance. 

Herunder præsenterer vi 5 tiltag, der kan turbocharge din Google Ads performance i 2024.

1. Server-side tracking

Server-side tracking repræsenterer et skift fra traditionel browserbaseret tracking til en metode, hvor dataindsamlingen sker på serveren. Dette tiltag er særligt vigtigt i en tid, hvor brugernes privatlivets fred prioriteres højt, og brugen af cookies er faldende. Ved at flytte tracking til serveren, mindskes risikoen for datatab på grund af browserbegrænsninger og ad blockers. Dette sikrer, at du får adgang til mere komplette og præcise data om, hvordan brugerne interagerer med dine annoncer og website. Desuden styrker det din overholdelse af GDPR, da det giver en mere kontrolleret miljø for databehandling.  

Det får du med Server-side tracking

  • Dybere indsigt i kundernes adfærd uden at være afhængig af cookies. 
  • Sikre brugernes privatliv ved at behandle data på serveren. 
  • Forbedre Google Ads performance gennem mere præcise og detaljerede data 

2. Consent Mode V2

Consent Mode V2 opdaterer Googles tilgang til brugerdata og samtykke ved at tillade indsamling af begrænsede, anonyme data, selv når en bruger afviser cookies. Dette er særligt vigtigt, da det hjælper annoncører med at opretholde et vis datagrundlag for at måle effektiviteten af deres annoncer, selv i en fremtid uden cookies. Med Consent Mode V2 kan annoncører genskabe op til 65% af de konverteringsdata (data fra Google), der ellers ville gå tabt, hvilket er afgørende for at bevare indsigt i kampagneperformance. 

Fra marts 2024 bliver Consent Mode V2 et krav for annoncører, hvilket gør det essentielt at forstå og implementere denne funktion.

Det får du med Consent Mode V2

  • Tillader indsamling af anonyme konverteringsdata, selv når brugere afviser cookies. 
  • Muliggør genoprettelse af op til 65% af de konverteringsdata, der ellers ville gå tabt. 
  • En vigtig tilpasning for at bevare datagrundlaget i en cookieless fremtid. 

3. Enhanced conversions

For at få en mere holistisk forståelse af kundernes rejse på tværs af enheder og platforme, er enhanced conversions et must. 

Enhanced conversions tilbyder en løsning på udfordringen med at spore konverteringer på tværs af enheder og platforme. Ved at supplere eksisterende konverteringstracking med yderligere konverteringsdata fra brugeren (som email-adresser), når de foretager et køb eller en anden ønsket handling, kan enhanced conversions give en mere nøjagtig tilskrivning af konverteringer. Dette gør det muligt for annoncører at få en dybere forståelse for kunderejsen og dermed optimere deres annoncering for bedre resultater på tværs af søgning, display og YouTube og andre platfome.

Det får du med enhanced conversions

  • Sikrer mere pålidelig tilskrivning af konverteringer. 
  • Forbedrer dataindsigter i både Google Ads og GA4 for yderligere optimering. 
  • Kan øge konverteringer med gennemsnitligt 5% i søgekampagner og 17% i YouTube-annoncering (Kilde: https://product.hubspot.com/blog/enhanced-conversions). 


4. Offline conversion tracking

For virksomheder, der genererer leads eller salg offline, tilbyder offline conversion tracking en gylden mulighed for at måle den reelle værdi af Google Ads 

Offline conversion tracking er afgørende for virksomheder, der har en væsentlig del af deres kundeinteraktioner og konverteringer offline. Ved at spore disse offline handlinger og importere dataene til Google Ads, kan virksomheder få et komplet billede af, hvordan online annoncer påvirker offline adfærd. Dette giver mulighed for at optimere kampagner baseret på den samlede kundeadfærd og ikke kun den online del. Det er en kraftfuld måde at forstå den reelle ROI af dine Google Ads investeringer. 

Det får du med offline conversion tracking

  • Spor og importer offline konverteringer direkte til Google Ads. 
  • Forstå den fulde værdi af dine annonceringsindsatser og optimer herefter. 
  • Signalér til Google Ads hvilke leads der genererer mest værdi for din forretning. 


5. Profit tracking (E-commerce)

I en e-commerce sammenhæng er det afgørende at fokusere på profit frem for blot omsætning. 

For e-commerce virksomheder er det ikke nok at fokusere på omsætning; det er afgørende at sikre, at annonceringen også er profitabel. Profit tracking gør det muligt for annoncører at fokusere deres indsats og budgetter mod de produkter og kampagner, der genererer mest profit. Ved at integrere med værktøjer som ProfitMetrics, kan virksomheder få detaljeret indsigt i profitabiliteten af deres annoncer på produktniveau. Dette tillader en mere målrettet og effektiv brug af annoncebudgetter, hvilket sikrer, at hver annoncekrone bruges på det mest profitable mulige vis. 

Det får du med Profit tracking

  • Prioriter profitable salg gennem dine annoncer.
  • Integrér med ProfitMetrics for en dybere forståelse af dine profitmarginer.
  • Optimer dine Google Ads-kampagner med profitabilitet som nøgleparameter.

Ved at implementere disse 5 tiltag, kan din virksomhed ikke kun forbedre sin Google Ads performance i 2024, men også sikre en fremtidssikret strategi i et evigt foranderlig digitalt landskab. Hvis du ønsker at dykke dybere ned i disse strategier eller har brug for hjælp til implementeringen, er du velkommen til at kontakte os. Lad os sammen sikre, at din virksomhed opnår de bedst mulige resultater med Google Ads. 

Vil du gerne vide mere om de forskellige muligheder? Så kontakt os gerne