Nytår og nye perspektiver: Din guide til digital succes i 2024
I en god blanding af "business and pleasure" vil vi byde jer velkommen til 2024 ved at tage jer igennem nogle af de vigtigste digitale tendenser. Vores CTO, Adam Peter Nielsen, har en dybdegående forståelse for væsentlige tendenser og ændringer i det digitale landskab. Adam er ikke kun engageret i arbejdet med forskellige kundeløsninger, han deltager også aktivt i diverse teknologiske samarbejder globalt. Dette giver ham en unik indsigt i de seneste udviklingstendenser. I løbet af en time præsenterer Adam et sammenkog af de mest aktuelle udviklinger, som enhver digital beslutningstager bør være opmærksom på.
Efter det faglige indspark skal vi også sammen kickstarte 2024 socialt. Efter en lækker to-retters menu tilberedt af vores chefkok, drager vi til Musikhuset Aarhus og oplever Østre Gasværks opsætning af Pink Floyds episke album "THE WALL".
Praktisk
Aftenens program
15.30 - 16.00
Ankomst og velkomst
Novicell, Søren Nymarks Vej 6, Højbjerg
16.00 - 17.00
De vigtigste digitale tendenser anno 2024
v. Adam Peter Nielsen, CTO, Novicell
Vores CTO, Adam Peter Nielsen, kaster lys over de nyeste tendenser i det digitale landskab.
17.00 - 19.30
Dinner og hygge
Novicells egen køkkenchef tilbereder og serverer en lækker to-retters menu med tilhørende vine og saft.
20.00 - 22.00
Musikhuset Aarhus ”Another Brick in THE WALL”
Vi skal opleve Østre Gasværks forestilling, der for første gang nogensinde sætter Pink Floyds episke album THE WALL i scene som teater. Hovedrollen spilles og synges af forsanger i Magtens Korridorer, Johan Olsen. Anmeldelser i danske medier har været fyldt med superlativer siden premieren: ”Sprænger rammerne for, hvad dansk teater kan formå” og ”The Wall er fabelagtig”.
22.00
Tak for i aften eller et ekstra glas i byen
Dette event er afholdt
Vi håber på at se dig til arrangementet
Skulle der være nogle spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os

