Go to content

Få ja til digital investering: Sådan bygger du et stærkt beslutningsgrundlag

Published on januar 5, 2026

Mange digitale projekter starter som gode idéer, men ender med lange drøftelser, udskudte beslutninger og frustration. Ikke fordi projektet ikke giver mening, men fordi beslutningstagerne mangler et klart og forretningsorienteret grundlag for at sige ja. Og det er faktisk her, de fleste digitale initiativer taber momentum. Du kender garanteret problematikken?

Når budgetter skal godkendes, er det sjældent selve teknologien, der stopper processen. Det er tvivlen. Usikkerhed omkring effekt, scope, risiko og økonomi. Og i nogle tilfælde også vaner, kultur og organisatoriske mønstre, hvor det føles lettere at fastholde det eksisterende.

Vi ser det ofte. Projekter kan stå stille i månedsvis, fordi ingen helt kan forklare, hvorfor det er vigtigt, hvad det koster, og hvornår investeringen giver afkast.  

Et strategisk beslutningsgrundlag løser netop det. Her får du vores guide til at lave en business case, som gør det nemmere at træffe beslutninger.

 

Kom hele vejen fra idé til beslutning (uden at skrive 40 sider)

Måske forestiller du dig, at du skal udvikle en lang og gennemgribende rapport for at overbevise chefen. Men et beslutningsgrundlag behøver ikke være tungt eller akademisk. Tværtimod.

Det bedste er ofte det mest lavpraktiske. Et dokument på 3-6 sider, der beskriver: 

  • Hvorfor projektet er nødvendigt 
  • Hvilken forretningsmæssig forskel det skaber 
  • Hvordan det realiseres 
  • Hvordan virksomheden får økonomisk gevinst 

Du kan se det som en intern business case, der binder strategi, økonomi og teknologi sammen. 

 

Start med problemet frem for løsningen 

Det vigtigste er, at du beskriver problemet eller begrænsningen i dag. Hvad koster det virksomheden at lade være? Her bliver mange overraskede. Digitale projekter bliver langt stærkere, når vi starter med forretningen og ikke teknologien.

Når vi sætter ord på problemet, bliver udfordringen tydelig for alle involverede. I mange virksomheder betyder eksempelvis manuelle processer og lange sagsforløb, at medarbejderne bruger tid på at lede efter informationer på tværs af systemer. Det giver ventetid, fejl og et fragmenteret overblik - og det gør det svært at skalere, fordi hver ny opgave kræver ekstra håndtering og koordinering. 

Den slags formuleringer skaber et fælles udgangspunkt for både ledelse, IT og forretning, fordi vi gør konsekvenserne konkrete og knytter dem direkte til driften og væksten. Og det hjælper samtidig med at synliggøre, at status quo også har en pris - både økonomisk og organisatorisk. 

 

Hvad vil du opnå? 

Når du har problemet, skal du kunne forklare, hvad projektet rent faktisk skal forbedre. Ikke teknisk, men forretningsmæssigt. Det kan være hurtigere svartider, færre manuelle processer, bedre compliance eller mulighed for skalering uden flere medarbejdere. 

Hvis løsningen for eksempel er en digital kundeportal, kan målet være at skabe et centralt digitalt omdrejningspunkt, hvor både kunder og medarbejdere selv kan få adgang til data, status og dokumenter. Effekten er mindre manuel behandling og mere ensartede processer. 

 

Fire perspektiver, der styrker din argumentation

Når du beskriver effekten, kan du med fordel gøre det ud fra fire perspektiver, så beslutningstagere får et samlet billede af gevinsterne:

People: Hvem påvirkes, og hvilke opgaver bliver lettere i praksis? Det kan være mindre manuelt arbejde, færre fejl, bedre vidensdeling og mere tid til rådgivning. 

Processes: Hvilke arbejdsgange bliver ændret og standardiseret? Her kan vi dokumentere, automatisere og skabe et mere stabilt driftsfundament. 

Customers: Hvilken forskel oplever kunden? Det kan være hurtigere svar, større transparens og bedre serviceoplevelser og samtidig en stærkere digital kundeoplevelse. 

Costs: Hvad koster det, og hvad koster det at lade være? 
Her bør investeringer sammenholdes med tabte timer, ineffektiv drift og teknologisk gæld, ikke kun udviklingsomkostninger. 

Når vi beskriver projektet gennem disse fire linser, bliver business casen mere balanceret og lettere at forstå for både it, forretning og økonomi. 

 

Sådan gør du en business case konkret 

En business case behøver ikke være kompliceret for at være stærk. Vi anbefaler at gøre den helt konkret og gerne baseret på tid og kapacitet - eksempelvis hvor mange timer der kan spares, hvor mange sager man kan håndtere ekstra, eller hvor meget fejlhåndtering reduceres. 

Når vi omsætter effekten til tal, bliver værdien lettere at forstå og sammenligne med andre investeringer. Hvis den manuelle behandling reduceres med 20-40 procent, kan virksomheden i praksis håndtere flere sager med den samme bemanding eller frigøre 2-6 fuldtidsstillingerover tid.

Det betyder lavere omkostninger, højere kapacitet og en mere skalérbar drift og det er præcis den type argumentation, der gør en business case overbevisende i et ledelsesforum. 

Her kan det også være relevant at adressere typiske indvendinger. Ofte handler de ikke om selve projektet, men om usikkerhed omkring risiko, implementering og økonomi. Et konkret beslutningsgrundlag reducerer netop den usikkerhed og flytter beslutningen tættere påvirkeligheden. 

 

Start småt og skalér 

Et andet vigtigt element er at definere en MVP - altså hvad projektet minimum skal kunne for at skabe effekt. I mange tilfælde kan det være en fordel at starte endnu tidligere med en Proof of Concept for at teste de vigtigste antagelser, før der udvikles en egentlig MVP. Det minimerer risiko og gør projektet styrbart. 

En typisk roadmap kan derfor være en kort analysefase, derefter POC, MVP, pilotdrift, fuld implementering og efterfølgende automatisering. Det gør både beslutning og budget lettere at godkende og skaber fremdrift i et tempo, organisationen kan følge. 

 

Når idé bliver til handling 

I sidste ende handler det ikke kun om at beskrive, hvad vi vil have - men hvorfor det skaber værdi. Når vi hjælper virksomheder, ser vi ofte, at projektet faktisk bliver billigere over tid, når beslutningsgrundlaget bliver tydeligt. Fordi usikkerhed forsvinder, kultur udfordres og beslutninger træffes hurtigere. 

Et godt beslutningsgrundlag er derfor ikke bare intern dokumentation. Det er forskellen mellem projekter, der realiseres, og projekter, der bliver ved PowerPoint. 

 

Sådan kan beslutningsgrundlaget skrives 

Hvis du gerne vil i gang med at skrive et beslutningsgrundlag, kan du bruge strukturen nedenfor som udgangspunkt. Den er enkel, direkte og nem at tilpasse, og det gør den effektiv.

Tanken er, at du kan udfylde teksten, næsten som den står, og dermed hurtigt få et sammenhængende dokument, der både beskriver problem, løsning, investering og forventet effekt. 

Nedenfor finder du et eksempel, hvor punkterne allerede er formuleret, så de kan kopieres og tilpasses din egen situation. Du kan bruge det som Word-skabelon, præsentation eller bilag til en budgetansøgning.

Det vigtigste er ikke, om du har alle svar med det samme, men at du får skabt en samlet fortælling, som dine beslutningstagere kan forholde sig til. 

1. Baggrund

Virksomheden oplever i dag manuelle processer på tværs af systemer, som gør det vanskeligt at skabe overblik, effektiv drift og en ensartet kundeoplevelse. Dette skaber risiko for fejl, længere behandlingstid og højere omkostninger.

2. Formål

Projektet skal samle arbejdsprocesser, data og kundeadgang i én løsning, så vi opnår højere effektivitet, hurtigere responstid, ensartede processer og et fundament for automatisering og selvbetjening.

3. Løsningen

Løsningen består i en digital platform, der giver kunder og medarbejdere adgang til centrale informationer og dokumenter. Løsningen etableres modulært, så funktionalitet kan udvides løbende, herunder selvbetjening og automatisering.

4. Effekt og gevinster

Projektet forventes at reducere manuel behandling med 20-40%, frigøre ressourcer og styrke skalerbarhed. Det vil øge kundetilfredsheden, styrke compliance og skabe et mere solidt datagrundlag for beslutninger.

5. Økonomi

Projektet forventes at medføre investering i udvikling og implementering, men omkostninger forventes delvist eller fuldt opvejet af reducerede driftsudgifter, hurtigere processer og lavere fejlhåndtering.

6. Roadmap

Projektet gennemføres i faser, begyndende med analyse, udvikling af minimumsløsning, pilot og fuld implementering. Derefter evalueres og udvides løsningen.

7. Beslutningspunkt

Vi ansøger om godkendelse af budget og udvikling af en minimumsløsning i første fase, med efterfølgende forventet udvidelse.

Er du klar til at gøre idéen konkret?

Hvis du står med et digitalt initiativ, hvor formål, økonomi eller scope stadig er lidt uklart, hjælper vi gerne med at sætte struktur på beslutningsgrundlaget og skabe den forretningsfortælling, der får projektet i gang. 

Vi arbejder løbende med virksomheder, der vil løfte effektivitet, kundeværdi og digital modenhed, og vi deler gerne metoder, eksempler og værktøjer til at få budget og opbakning til de næste skridt. Tag endelig fat i os, hvis du vil sparre om din case eller ønsker hjælp til at komme videre.