Go to content
15-17
Sep

Inspirationstur til Barcelona: Vækst på tværs af markeder

Tre dage i Barcelona med fokus på AI enablement, digital transformation og de organisatoriske greb, der sikrer reel forretningsværdi på tværs af markeder.

Den 15. - 17. september inviterer vi en udvalgt gruppe af kommercielle ledere og beslutningstagere fra større danske virksomheder til inspirationstur til vores kontor i Barcelona.

Turen er målrettet større organisationer, der opererer i flere lande og arbejder med - eller er i gang med at skalere - digital transformation på tværs af markeder. Når kompleksiteten vokser, bliver evnen til at drive AI enablement, sikre et solidt datafundament og forankre forandringer i organisationen afgørende. Det kræver klare prioriteringer, stærk forandringsledelse og en skarp forståelse af, hvordan man måler og dokumenterer værdien af sine digitale indsatser.

I Barcelona sætter vi fokus på, hvordan man arbejder strategisk og operationelt med digital transformation i stor skala. Vi ser på, hvordan AI enablement omsættes til reel forretningsværdi, hvordan forandringsledelse sikrer, at nye måder at arbejde på faktisk forankres i organisationen, og hvilke krav det stiller til et solidt datafundament. Vi ser på, hvordan vækst- og acquisition-indsatser struktureres på tværs af kanaler og markeder, og hvordan man måler og dokumenterer værdien af AI-indsatsen – ikke blot aktivitet, men konkrete forretningsresultater. Målet er at give jer konkrete perspektiver og værktøjer, der kan omsættes direkte i jeres egen organisation.

Turen handler dog ikke kun om fagligt indhold. Vi prioriterer relationer og netværk som en central del af oplevelsen. Tirsdag aften samles vi til fælles middag, hvor vi sætter scenen for de kommende dage og lærer hinanden bedre at kende.
Onsdag afrunder vi den faglige dag med en fælles guided tur rundt i Barcelonas gader. 

 

 

  • lightbulb icon

    Få konkrete greb til at skabe vækst på tværs af markeder

  • up arrow icon

    Sparring og netværk med ligesindede beslutningstagere

  • people connecting icon

    Kombinér strategisk indsigt med nye relationer og en fælles oplevelse i Barcelona.

Du skal deltage, fordi:

Du får konkrete input til, hvordan du arbejder med AI enablement, digital transformation og forandringsledelse i en international kontekst. Vi tager udgangspunkt i de valg, du faktisk står med i hverdagen – fra hvordan du bygger det rette datafundament til, hvordan du måler og dokumenterer værdien af dine AI-indsatser på tværs af markeder. Indholdet er målrettet virksomheder med internationale ambitioner og giver dig perspektiver, du kan bruge med det samme. Derudover får du mulighed for at sparre med andre i samme situation. Undervejs på turen er der god tid til uformel snak, erfaringsudveksling og fælles oplevelser.

Tilmeld dig her

Sådan så det ud, da vi sidst var i Barcelona:

 

 

Sådan foregår rejsen

Rejsen finder sted fra den 15.–17. september 2026, hvor vi samler en udvalgt gruppe beslutningstagere i Barcelona. Det faglige program afholdes onsdag den 16. september på vores kontor på Carrer de Pallars, 84. Tirsdag aften mødes vi til fælles middag på en udvalgt restaurant som en uformel start på turen. Onsdag afrunder vi den faglige dag med en fælles tur rundt i Barcelonas gader. De sociale aktiviteter er en integreret del af oplevelsen og giver tid og rum til sparring, netværk og dialog i mere afslappede rammer. Flere detaljer – herunder præcise mødetider, transportmuligheder og praktiske anbefalinger – deles, når vi nærmer os afrejse.

Praktisk

  • Aarhus

    Sted

    Hos Novicell i Barcelona

  • Calendar

    Dato

    Tirsdag den 15. september - torsdag den 17. september 2026

  • Big Ben icon

    Varighed

    Det faglige program afholdes onsdag den 16. september fra kl. 09.30 til 15.00.

Onsdags programmet: 

Det faglige program afvikles onsdag den 16. september kl. 09.30–15.00 på Novicell Barcelonas kontor.

OBS. Det faglige program vil foregå på engelsk. 

09.3009.45

Velkomst & introduktion

Vi byder velkommen på vores Barcelona-kontor og indleder med en kort præsentationsrunde. Herefter sætter vi retningen for dagen: Hvordan driver man digital transformation at scale, når ambitionen er at lykkes på tværs af flere markeder? Vi introducerer dagens overordnede temaer og giver et overblik over, hvordan AI enablement, datafundament, forandringsledelse og måling af AI-værdi spiller sammen i et globalt setup.

09.4510.30

Digital transformation i stor skala: Fra strategi til forankret eksekvering

v. Stefan Swartz Primdahl, B2C Industry & Consulting Lead

International skalering kræver mere end at kopiere sit eksisterende setup. Markeder adskiller sig i modenhed, konkurrence og digital parathed – og det stiller krav til klare strategiske valg og en organisation, der rent faktisk evner at eksekvere på dem. I dette oplæg ser vi på, hvad det kræver at drive digital transformation i stor skala. Hvordan sikrer man AI enablement på tværs af teams og markeder, så det ikke forbliver et pilotprojekt? Hvad kræver forandringsledelse, når nye arbejdsmåder og teknologier skal forankres i en international organisation? Og hvad bør standardiseres centralt, hvad skal tilpasses lokalt? Vi sætter særligt fokus på datafundamentet som forudsætning for skalering – uden et solidt og konsistent datagrundlag på tværs af markeder er hverken AI-aktivering eller præcis beslutningstagen mulig. Vi ser på, hvordan man bygger det fundament, og hvad det kræver af governance og organisation. Endeligt ser vi på AI value measurement: Hvordan måler og dokumenterer man værdien af AI-indsatsen på en måde, der giver mening for forretningen? Fra hurtigere indsigter og bedre forecast til konkrete resultater på tværs af kanaler – vi gennemgår, hvordan man sætter de rette KPI'er og sikrer, at investeringen kan forsvares internt.

10.3011.00

Pause

11.0011.45

International SEO som strategisk vækstmotor

v. Alberto Cañas, Marketing Director, Novicell Spanien

SEO er fortsat en afgørende kanal i internationale vækststrategier – men det kræver en anden tilgang end klassisk SEO. I dette oplæg ser vi på, hvordan international SEO organiseres og forankres strategisk, så den understøtter den samlede forretning. Vi gennemgår forskellen mellem central strategi og lokal eksekvering, betydningen af et solidt teknisk fundament og behovet for klare governance-strukturer på tværs af markeder. Samtidig ser vi på, hvordan AI styrker arbejdet med international SEO – fra analyse af søgeadfærd og markedsforskelle til prioritering og skalering af indhold. Vi berører også, hvordan AI-drevne søgeresultater ændrer kravene til struktur, kvalitet og autoritet. Derudover sætter vi fokus på, hvordan SEO spiller sammen med øvrige kanaler og bidrager til langsigtet, skalerbar vækst på tværs af markeder

11.4512.30

Frokost & netværk

Vi holder en uformel pause med mulighed for dialog og sparring med både oplægsholdere og øvrige deltagere.

12.3013.00

AI & LLM’er: Fra hype til forretningsværdi

v. Leandro Benítez, Managing Director, Novicell

AI og large language models påvirker i stigende grad både søgeadfærd, contentproduktion og analysearbejde. I dette oplæg ser vi på, hvordan teknologien konkret ændrer den måde, vi arbejder med marketing og international skalering på. Vi taler om, hvor AI skaber reel forretningsværdi, og hvor forventningerne bør justeres. Derudover ser vi på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i produktion og indsigt, samtidig med at man sikrer kvalitet, konsistens og kulturel relevans på tværs af markeder.

13.0014.00

Case: Fra ét til mange markeder

Vi samler dagens perspektiver i en konkret case, hvor en international marketingindsats er skaleret på tværs af flere markeder. Her gennemgår vi udgangspunkt, strategiske valg og organisatoriske overvejelser, og viser hvordan kanalmix, acquisition, SEO og AI spiller sammen i praksis. Vi deler resultater, læringer og de justeringer, der var nødvendige undervejs.

14.0014.30

Åben dialog: Jeres internationale udfordringer

Dagen afrundes med en faciliteret dialog, hvor vi tager udgangspunkt i deltagernes egne ambitioner og udfordringer. Det kan handle om prioritering af markeder, organisering mellem centrale og lokale teams, budgetallokering, kanalvalg eller anvendelsen af AI i praksis. Målet er at skabe konkret sparring og perspektiver, som kan omsættes direkte i jeres egen organisation.

14.3015.00

Ask-Me-Anything

Vi afslutter med en åben Q&A, hvor der er mulighed for at gå i dybden med metoder, værktøjer og erfaringer sammen med teamet i Barcelona.

15.0016.00

Pause

Vi holder en kort pause med mulighed for at komme forbi hotellet og smide sin taske mm.

16.1519.00

Guidet rundtur i Barcelonas gader

Vores spanske kollegaer tager os med på en rundtur i Barcelonas gader, hvor vi kommer rundt på diverse hyggelige skjulte perler. Her er der god tid til både gode samtaler, lokale smagsoplevelser og til at opleve byen fra et mere autentisk perspektiv – væk fra de klassiske turistspor.

19.0022.00

Middag

Vi har fællesspisning på en lokal anbefalet restaurant, hvor vi samles omkring god mad og hyggelige omgivelser. Her får vi mulighed for at nyde det spanske køkken.

22.00??

Netværk & bar i byen

Efter middagen fortsætter vi aftenen på en hyggelig bar i området, hvor der er tid til en drink, gode samtaler og en afslappet afslutning på dagen.

Skal du med os til Barcelona og blive klogere på, hvordan I skaber vækst på tværs af markeder?

Bemærk: Vi forbeholder os retten til at afvise tilmeldinger – fx. fra studerende, konkurrerende bureauer eller andre, der falder uden for den tiltænkte målgruppe.

Tilmeld dig lige her: