Go to content

Nu kan Shopify Plus-butikker tilbyde Klarna via Shopify Payments

...også uden SEK som butiksvaluta

Published on september 24, 2025

Sælger du til det svenske marked? Så er denne nyhed garanteret noget for dig.

Tidligere krævede Shopify Payments nemlig, at din butiksvaluta matchede kravene fra de enkelte betalingsudbydere. Du kunne derfor kun tilbyde Klarna i Sverige, hvis du havde SEK som standardvaluta i din butik.

Det var selvsagt et benspænd for internationale webshops, der gerne vil operere i EUR, DKK, GBP eller USD, men samtidig give svenske kunder adgang til Klarna, som er en af de mest foretrukne betalingsmetoder lokalt.

Det problem er du ude over nu. I denne artikel gennemgår vi, hvordan du kan tilføje Klarna som betalingsløsning.

Shopifyxklarna

Shopify gør det nemmere med Markets og Business Entities

Med Shopify Markets og Business Entities har Shopify nu ændret spillereglerne for lokale betalingsmetoder:

  • Markets giver dig mulighed for at tilpasse prissætning, domæner, skat og betalingsmuligheder for hver region.
  • Business Entities gør det muligt at knytte forskellige juridiske enheder til specifikke markeder – og dermed aktivere betalingsmetoder, som matcher lokale krav.

Det betyder, at du nu kan tilbyde Klarna i Sverige, selvom din standardvaluta ikke er SEK.

Så længe Shopify Payments og din virksomhedsstruktur understøtter det, kan Klarna tilknyttes direkte til det svenske marked.

Trin for trin: Sådan fungerer det i praksis

1. Behold din nuværende butiksvaluta

Din Shopify Plus-butik kan fortsat køre i EUR, DKK, USD eller en anden foretrukken valuta. Det giver stabilitet i rapporteringen og forhindrer unødvendige ændringer i den interne drift.

 

2. Opret et separat marked for Sverige

I Shopify Markets opsætter du et marked for Sverige. Her kan du fastsætte lokale priser i SEK, justere skatteindstillinger og vise indhold målrettet svenske brugere.

 

3. Tilknyt en juridisk enhed til markedet

Klarna kræver, at der er en relevant juridisk enhed tilknyttet. Det kan være en svensk eller EU-baseret virksomhedsenhed, som du knytter til det svenske marked. Det åbner op for lokale betalingsmetoder i Shopify Payments.

 

4. Aktivér Klarna i Shopify Payments

Når det svenske marked og den relevante enhed er koblet korrekt, vil Klarna blive vist som en lokal betalingsmetode – også selvom butikkens hovedvaluta er en anden. Dine svenske kunder betaler i SEK og ser Klarna ved checkout, mens din rapportering forbliver i din standardvaluta.

 

 

Hvad kan jeg vinde ved det?

Øget tillid hos dine kunder i Sverige

Klarna er en anerkendt og foretrukken betalingsmetode i Sverige. Med denne løsning kan du tilbyde dine svenske kunder Klarna helt uden at ændre på dit overordnede setup.

 

Det påvirker ikke din rapportering

Du beholder dit eksisterende regnskabs- og rapporteringssetup, men får stadig mulighed for at tilbyde lokale løsninger til lokale markeder.

 

Skalerbarhed

Den samme tilgang kan bruges i andre markeder – fx med iDEAL i Holland eller Bancontact i Belgien – uden at skulle oprette flere separate Shopify-butikker.

 

En løsning, der følger Shopifys roadmap

Ved at bruge Markets og Business Entities sikrer du, at din opsætning er fremtidssikret og følger Shopifys strategi for international handel.

 

 

De 3 vigtigste pointer, du skal huske:

1. Juridiske krav

Du skal have en gyldig juridisk enhed (og eventuelt en bankkonto) i det pågældende land for at kunne tilbyde Klarna gennem Shopify Payments.

 

2. Valuta for udbetalinger

Udbetalinger fra Shopify Payments sker til den valuta, der er knyttet til den juridiske enhed – og ikke nødvendigvis din butiksvaluta.

 

3. Brugeroplevelsen er i top

Svenske kunder ser Klarna og SEK i checkout – det giver en lokal og genkendelig købsoplevelse, som de har tillid til.

 

Takket være Shopify Payments, Markets og Business Entities behøver Shopify Plus-forhandlere altså ikke længere at gå på kompromis mellem at have en global butiksvaluta og samtidig tilbyde lokale betalingsmetoder som Klarna i Sverige.

Nyheden giver internationale brands mulighed for at sælge globalt og agere lokalt – så de kan imødekomme kundernes forventninger, samtidig med at driften holdes enkel og effektiv.