Shopify satser stort på Europa, hvilket også blev tydeligt i fremmødet til Shopifys partner-event i London, Shopify Fusion, som Novicell deltog på tilbage i november 2023. Deltagere fra hele Europa mødtes for at udveksle erfaringer, kigge på roadmaps og generelt diskutere Shopifys hurtigtvoksende platform og dens stadig mere populære e-handelsløsninger.
Onsdag d. 31. januar 2024 lancerede Shopify officielt nogle af de produktfunktioner, vi blev introduceret til på partnerkonferencen.
Interessante produktopdateringer 2024
Blandt de opdateringer, Novicell finder mest spændende, kan nævnes:
- Quoting: En arbejdsproces, der giver kunder mulighed for at afgive en ordre og anmode om en særlig pris. Salg/kundeservice kan derefter fastsætte en pris direkte i Shopify-administrationen.
- Semantic search: En ny AI-drevet søgefunktion, der går ud over søgeordsmatchning for bedre at forstå shopperens intentioner og levere rigere og mere relevante søgeresultater.
- Digital goods: En forbedret måde at sælge digitale produkter på, såsom nedhentningsbare opskrifter, kunst, musik og videoer.
- B2B headless support: Alle B2B-funktioner er nu tilgængelige via API'er.
Du kan læse om alle produktopdateringerne her: https://www.shopify.com/editions/winter2024
Partner-event Shopify Fusion
På partner-eventet Shopify Fusion blev det tydeligt, ud fra den type partnere og de cases, der blev præsenteret på scenen, at de dage, hvor Shopify kun var relevant for mindre virksomheder, er for længst ovre. Platformen er modnet betydeligt gennem årene og – som Shopify selv udtrykte det – med over 4.500 ansatte i Shopifys forsknings- og udviklingsafdeling, sker udviklingen hurtigt 😊.
Shopify er mest kendt for sin tilstedeværelse på B2C-markedet, især inden for mode- og designbranchen, eksempelvis Novicells kunder som Skechers og Audo.
For nylig har de også begyndt at inkludere B2B-funktionalitet i deres platform, hvilket spiller en stor rolle i den nye feature-lancering. Dette gør pludselig platformen relevant for større og B2B-specifikke kunder, hvilket var utænkeligt for bare et par år siden.
Hos Novicell har vi udviklet Shopify B2B-løsninger for blandt andet Pilgrim, Schou Group og Linie Design.
Under arrangementet havde vi også en længere samtale med Ben Rajabi, senior B2B-produktleder hos Shopify og en central figur i produktudviklingen hos Shopify. Vi diskuterede fremtiden for B2B på Shopify og præsenterede nogle af de løsninger, vi har udviklet for vores kunder.
Det er vores klare vurdering, at mange af de produktopdateringer, der kommer i 2024, vil være med til at gøre året meget spændende!