Becksöndergaard
En webshop til mode med farver, kontraster og prints. Baseret på en moderne platform med flere integrationer
Se deres website herPIM-system med store gevinster
Becksöndergaards nye ehandels-løsning er bygget i Shopify og har integrationer til ERP-systemet Navision, til Product Information Management systemet (PIM-system) Struct, og til recommendation-platformen Hello Retail.
Becksöndergaard valgte i forbindelse med ehandels-projektet at indføre et PIM-system, og det betyder en ny måde at arbejde med produkter på. Når Becksöndergaard får nye produkter i porteføljen, ”fødes” produktet i Navision, hvor basisdata tilføres, eksempelvis: Vægt, pris og produktnummer. Herefter føres produktet automatisk over i PIM-systemet Struct, hvor det puttes i kategorier og beriges med yderligere stamdata og marketingdata, f.eks. produktbeskrivelser, billeder og oversættelser.



Shopify – en elsket løsning i modeverdenen
Becksöndergaard valgte Shopify som ehandels-platform. Shopify-platformen er nemlig opbygget med ehandel som kernefunktionen. Det betyder, at Shopify kan agere motor for en lang række websites til regionale og internationale markeder, fysiske butikker og marketplaces. Med Shopify kan man lave traditionel ehandel via egen hjemmeside, sælge direkte via marketplaces som Amazon, Wish og Ebay eller sælge via sociale medier. Shopify er derudover oplagt for virksomheder, der foretrækker en skalérbar og cloud-baseret infrastruktur frem for at investere i eget server-setup. Shopify er en stabil, driftssikker og hurtig webplatform. Mange danske og internationale modevirksomheder bruger netop derfor Shopify som platform.

Med den nye webshop har vi fået et nyt og moderne udtryk. Vi har også fået en langt mere brugervenlig shop både på kundesiden og på administrationsdelen i vores ende. Men vigtigst af alt er brugeroplevelsen løftet markant med dertilhørende positive gevinster som f.eks. højere konverteringsrater.
Overbevisende resultater
Kunderne har taget særdeles godt imod webshoppen, som gik i luften i maj 2019. Antallet af besøgende er steget markant, ligeledes omsætningen og antallet af ordrer. Desuden har Becksöndergaard udnyttet muligheden for at gøre købsoplevelsen mere visuel og intuitiv, f.eks. er der lavet model-billeder ved scroll over på mange af produkterne.