Go to content
Agentic Delivery graphic

Agentic Delivery

Specialiserede AI-agenter og erfarne udviklere arbejder sammen. Så I kan nå mere af jeres roadmap, også de initiativer, der før var for dyre at prioritere.

Gør flere digitale ambitioner til virkelighed

Nye muligheder inden for AI ændrer måden, software kan udvikles på. Når større dele af udviklingsarbejdet kan håndteres agentisk, kan virksomheder øge deres udviklingskapacitet uden nødvendigvis at skalere de menneskelige teams tilsvarende. Det åbner for mere end effektivisering. Det kan give plads til at realisere flere initiativer, komme hurtigere fra idé til marked og genoverveje projekter, som tidligere ikke passede ind i budgettet eller roadmap’et. Med Agentic Delivery kombinerer vi specialiserede AI-agenter med erfarne specialister, så den øgede kapacitet bliver omsat til løsninger, der skaber værdi for forretningen og kunderne.

Udforsk mulighederne med Agentic Delivery

Når udviklingskapaciteten vokser, vokser mulighederne også

  • pen and paper icon

    Realisér flere af de rigtige initiativer

    En større udviklingskapacitet giver mulighed for at føre flere relevante idéer fra roadmap til virkelighed. Ikke for at bygge mere for byggeriets skyld, men for at skabe plads til de initiativer, der kan gøre en reel forskel for kunderne og forretningen.

  • a speedometer with a heart icon

    Kom hurtigere fra idé til marked

    Når større dele af implementering, test og kvalitetssikring kan håndteres agentisk, kan vejen fra beslutning til færdig løsning blive kortere. Det giver bedre mulighed for at reagere på nye kundebehov, teste idéer og lære hurtigere.

  • Skale in a hand icon

    Skab nye business cases

    Når den menneskelige implementeringsindsats ændrer sig, ændrer økonomien i nogle digitale initiativer sig også. Projekter, der tidligere var for omfattende eller ressourcekrævende, kan derfor være værd at vurdere på ny.

  • Budget

    Brug specialisttiden dér, hvor den skaber mest værdi

    Erfarne udviklere og arkitekter forsvinder ikke ud af processen. Deres tid kan i højere grad bruges på forretningsforståelse, arkitektur, kvalitet, risiko og de beslutninger, der kræver menneskelig dømmekraft.

Hvad ville I prioritere, hvis mere kunne lade sig gøre?

De fleste virksomheder har gennem årene tilpasset deres digitale roadmap til nogle velkendte rammer for tid, budget og udviklingskapacitet. Når de rammer ændrer sig, opstår der en mulighed for at se på ambitionerne med nye øjne. Måske kan en kundeoplevelse, der tidligere blev vurderet som for omfattende, nu realiseres. Måske kan en modernisering gennemføres mere ambitiøst. Eller måske giver det mening at bringe initiativer frem, som ellers lå flere år ude i roadmap’et. Agentisk udvikling gør ikke alle idéer til gode investeringer. Tværtimod bliver prioriteringen endnu vigtigere, når flere ting bliver mulige. Derfor begynder vi ikke med teknologien. Vi begynder med, hvor den øgede kapacitet kan skabe størst værdi.

Hvad er Agentic Delivery?

Agentic Delivery er Novicells model for agentisk softwareudvikling. Her arbejder specialiserede AI-agenter sammen med vores udviklere og tekniske specialister gennem større dele af udviklingsprocessen. Agenterne kan blandt andet understøtte research, planlægning, implementering, test, review og dokumentation.

Det betyder, at vores specialister kan bruge mere af deres tid på at forstå forretningen, definere det rigtige resultat, træffe arkitekturbeslutninger og sikre kvaliteten.
Mennesker har fortsat ansvaret. De fastlægger retningen, vurderer risiko og kvalitet og kontrollerer, hvad der sættes i produktion.
Agentic Delivery øger kapaciteten. Menneskelig erfaring skal sikre, at den bruges rigtigt.

Hvor kan Agentic Delivery skabe nye muligheder?

  • a light ball in the box icon

    Udvikling af nye digitale services

    Bring nye koncepter, kundeoplevelser og funktioner hurtigere fra idé til marked.

  • Megaphone icon

    Modernisering af eksisterende løsninger

    Brug modernisering som mulighed for at gentænke løsningen frem for blot at genskabe det eksisterende i en ny arkitektur.

  • chart icon

    Commerce og kundeoplevelser

    Skab plads til de forbedringer i købsoplevelsen, personaliseringen og de digitale services, der ellers konkurrerer om den samme udviklingskapacitet.

  • a magnifying glass with a human icon

    Integrationer og digitale platforme

    Accelerér arbejdet med de services og integrationer, der gør det muligt at forbinde data, platforme og forretningsprocesser.

JABS løftede ambitionen uden at udvide budgettet

Da JABS og Novicell begyndte moderniseringen af en central del af commerce-platformen, var projektet bevidst afgrænset. Men den agentiske udviklingsmodel ændrede, hvad der kunne realiseres inden for de samme økonomiske rammer. I stedet for blot at gennemføre den oprindelige plan kunne teamet genbesøge de enkelte dele af løsningen og spørge, hvordan de burde bygges i dag. Det betød blandt andet en ny skræddersyet produktkonfigurator, flere services end oprindeligt planlagt og mulighed for at bringe dele af den langsigtede modernisering frem.

Læs hvordan JABS brugte den øgede kapacitet

"For os er det et strategisk vendepunkt, at vi kan mere end 3x vores udviklingskapacitet med samme budget. Det tager vi ikke som en besparelse i fremtiden, det gør i stedet, at vi sætter tempoet op. Så vi altid er langt foran vores konkurrenter på funktionalitet og brugeroplevelse"

Medarbejder
Thomas Hasse
Commercial Director hos JABS Group

Ny udviklingsmodel. Samme krav til forretningsforståelse.

Agentisk udvikling ændrer, hvordan software bliver produceret. Men den ændrer ikke behovet for at forstå forretningen, kunderne og den tekniske virkelighed, løsningen skal fungere i.

Derfor bygger vi Agentic Delivery oven på vores erfaring med digital forretningsudvikling, software, commerce, arkitektur og komplekse integrationer.
For teknologien skaber først værdi, når den bruges til at løse det rigtige problem.

Få svar på de vigtigste spørgsmål om Agentic Delivery:

Skal vi have erfaring med AI-agenter i forvejen?
Nej. De fleste af vores kunder starter uden erfaring med AI-agenter. Vi tager udgangspunkt i jeres nuværende situation og bygger derfra.
Hvordan adskiller det sig fra Copilot og andre AI-værktøjer, vi allerede bruger?
De fleste AI-værktøjer hjælper én udvikler med at skrive kode hurtigere. Agentic Delivery er et helt team af agenter, der sammen løser en opgave fra start til slut, med jeres egen kontekst og under jeres styring.
Erstatter det vores udviklere?
Nej. Formålet er ikke at spare jeres udviklere væk, men at flytte deres tid fra produktion til retning, kvalitet og prioritering. I bestemmer stadig, hvad der skal bygges, og I godkender, hvad der leveres.
Hvordan sikrer I kvalitet og sikkerhed?
Menneskelig godkendelse er en fast del af forløbet, ikke et tilvalg. Review og test indgår som selvstændige trin i agenternes arbejdsgang, før noget når frem til jer.
Hvad skal vi stille til rådighed, for at det kan fungere?
Typisk adgang til jeres relevante systemer, data og dokumentation, samt et par kontaktpersoner, der kan svare på spørgsmål undervejs. Vi kortlægger det præcise behov sammen med jer i foranalysen.
Hvor lang tid tager det, før vi ser resultater?
Det afhænger af jeres udgangspunkt og de use cases, vi starter med. Afdækningsfasen giver os og jer et konkret billede af det, før vi går videre.

anchorLink

Hvor kan Agentic Delivery skabe størst værdi hos jer?

Vi tager udgangspunkt i jeres digitale ambitioner, roadmap og eksisterende udviklingssetup.
Sammen identificerer vi de områder, hvor agentisk udvikling kan skabe nye muligheder gennem øget kapacitet, kortere vej til marked eller en anderledes business case. I får et konkret billede af potentialet, de vigtigste forudsætninger og et forslag til, hvor det giver bedst mening at begynde.

Udfyld formularen, så vender vi tilbage inden for et par arbejdstimer.

Du kan også ringe på +45 86 19 05 50

eller skrive til [email protected]