Go to content
Carletti Header Image Mockup

Carletti

Nyudviklet international webshop med mulighed for at designe sit eget chokoladelinse-mix

Carletti digitaliserer sit globale salg af chokoladelinser

Den østjyske slikproducent Carletti, som står bag danske slikklassikere som Skumbananer, P-tærter, Bridge Blanding og Brazil, har sammen med Novicell taget første skridt til at flytte mere af virksomhedens B2B-salg online. I første omgang er der udviklet en produktkonfigurator for Carletti, der gør det muligt at skabe skræddersyede produkter gennem en effektiv og interaktiv B2B-selvbetjening. Ved at digitalisere tidligere manuelle processer understøtter løsningen ikke kun en smidig produkttilpasning men åbner også op for enkel skalering af Carlettis forretning.

Ny B2B Shop optimerer og åbner nye markeder

  • clock icon

    Optimering af salgsprocesser

    Den digitale platform er i høj grad motiveret af et ønske om at reducere mængden af personlige kontaktpunkter i forbindelse med et salg. Automatiseringen af nogle af disse processer giver en besparelse, der kan mærkes på bundlinjen og som giver helt nye kommercielle muligheder.

  • magnifying glass search icon

    Nye segmenter og markeder

    Den nye løsning er et skridt hen mod kundesegmenter og markeder, som tidligere har været for omkostningstunge at entrere. Den optimerede salgsproces gør det rentabelt at kontakte kunder i mindre størrelser og nye lande.

  • purchasing icon

    Forbedret kundeoplevelse

    Kundeoplevelsen skal være i top, når et brand som Carletti byder deres kunder indenfor. Derfor er der kræset for det visuelle udtryk, samtidig med at de forskellige retningslinjer for salg af fødevarer selvfølgelig overholdes.

Produktkonfiguration

Hele løsningen er bygget op omkring produkter, som du tilpasser til dine behov, mens du visuelt ser produkterne udfolde sig. Du kan blande dit eget farvemix, bestemme materialer, coating, certificeringer, emballage osv. Alle disse opgaver, som tidligere var en personbåret proces, er nu digitaliseret som B2B self service. Desuden er der lavet et admin interface, hvor Carletti løbende kan udvide sortimentet, uden at skulle ændre på selve løsningen. Nogle af konfigurationerne bliver sendt direkte til produktion, mens andre oprettes som kladder, der skal godkendes og derefter eksekveres.

Se hvordan det virker her

Carlettis tech stack

  • Hyva Logo Novicell Supplier

    Hyvä

    Frontenden er implementeret på moderne, lynhurtig frontendteknologi fra Hyvä som sikrer høj page speed og godkendelse i Google Web Vitals.

  • Algolia Icon

    Algolia som søgemotor

    Søgningen er baseret på Algolia, som leverer lynhurtige søgeresultater og brugervenlig filtrering.

  • Composable Arkitektur

    Data service

    Integrationen af kunder, produkter, ordrer og priser mellem Magento og Carlettis ERP leveres stabilt igennem microservices.

  • Magento Logo Orange

    Magento

    Løsningen er implementeret i Magento Open Source. Vi benytter Magentos stærke platform, som udgangspunkt og tilpasser til kundens behov, hvor det giver mening.

  • Google Tag Manager Icon

    Serverside tracking

    Tracking kører server side igennem Google Tag Manager, som sikrer compliance og høj page speed.

  • Message chat icon

    AI Translation tool

    Carletti benytter Novicells AI translation-modul, hvor de kan redigere og oversætte alle tekster på sitet. Modulet er integreret til DeepL sprogmodeller, som automatisk giver forslag til oversættelser.

Vi har et produkt med et stort internationalt potentiale, som vi vil forsøge at indfri. Men vi er også meget bevidste om, at vi ikke har ressourcer til at ansætte et stort team af sælgere, som kan rejse verden rundt for at besøge potentielle kunder. Derfor sætter vi nu strøm til salget.

Jakob Legind Carletti
Jakob Legind
Group Export Director

Vil du høre mere om løsningen til Carletti, om commerce eller produktkonfiguratorer, så kontakt os.