Go to content
5715579022715 MOOD1 FJORDWALL (2500X2500)

Fog & Venø

Med implementeringen af Perfion PIM har Fog & Venø skabt ét samlet overblik over deres produktdata – til gavn for både effektiv intern håndtering og bedre service til deres B2B-kunder.

Baggrund

Fog & Venø er en familieejet virksomhed, der sælger danskproducerede akustikpaneler i træ til erhvervskunder. Deres helt store digitale udfordring var, at de manglede overblik over deres data. Med blot 5 år på bagen og allerede mere end 80 medarbejdere har virksomheden været igennem en kæmpe vækst i sine første år. Derfor var det relevant at indføre et PIM-system, som kunne skabe overblik over data og sikre single source of truth. Novicell fik æren af at implementere Perfion PIM, som blandt andet har givet Fog & Venø en sikkerhed for, at al data om de enkelte produkter er opdateret og gældende, fordi det hele er samlet ét sted.

Læs mere om Perfion

Effektiv berigelse af produkter

Implementeringen af PIM har desuden betydet generel effektivisering af arbejdsgangen hos Fog & Venø. Via PIM kan de nemlig berige data på højere niveauer. Data som så bliver ‘nedarvet’ til produkterne nedenunder. Det betyder, at de ikke længere behøver berige hvert enkelt varenummer, men de kan i stedet berige hele kategorier med alle relevante fællestræk. Det gælder også med billeder, hvor de kan uploade ét billede og berige det, så det samme billede passer til alle akustikpaneler i eg med sort filt. Så vil billedet automatisk blive tilføjet alle produkter med de attributter.

Læs mere om PIM

B2B-kunder får direkte glæde af PIM

Udover effektivisering af interne processer, er en af de helt store fordele for Fog & Venø ved at implementere PIM, at de nu kan tilbyde deres kunder data på en struktureret måde. Det hele ligger nemlig samlet og altid opdateret i PIM, hvilket giver kunderne mulighed for at downloade både produktinformation og billeder samme sted. Hvis du kun har et ERP-system med produktinfo og en hjemmeside med billeder, er det svært at give videre til kunder, fordi det ikke findes samlet. Det kan også bruges, hvis Fog & Venø eller kunderne skal bruge billeder i forbindelse med en kampagne. Så indtaster man blot sine attributter og bliver præsenteret for alle de billeder, der passer på ens søgekriterier.

Vil du også strømline håndteringen af produktdata og gøre din forretning klar til vækst?

Thomas Bay TBA
Thomas Bay
Client Manager
Kontakt mig
Thomas Eriksen | Novicell digital konsulenthus
Thomas Eriksen
Team Manager, PIM Solutions
Kontakt mig