NRGi
Liberaliseringen af elmarkedet ændrede NRGi's online behov
Med liberalisering og de medfølgende nye udfordringer i elmarkedet opstod et behov for et mere kommercielt NRGi-website, som var mere attraktivt for nuværende og potentielle kunder. NRGi ville sætte fokus på kundernes behov for selvbetjening og mobiladgang for at fremme kundeoplevelsen. Samtidig ønskede organisationen en platform, som var let at arbejde i - dels ved fremtidige større ændringer på websitet og dels på daglig basis for NRGi Elsalgs egne indholdsredaktører.
Kundeønsker: Brugervenlig selvbetjening og transparente priser
Gennemsigtighed og tilgængelighed er nøgleord for NRGi. Derfor er det vigtigt, at websitet lever op til netop det. Med et let, lyst og imødekommende design lægger NRGi.dk op til, at man kan undersøge sine muligheder som el-kunde, og der er rige muligheder for at blive klog på el gennem diverse udgivelser fra NRGi’s egne redaktører.
Gode brugeroplevelse i samspil med intelligent brug af data
Novicell leverede et nyt website på NRGi.dk på en ny platform i juni 2018.
NRGi.dk er bygget på Umbraco med integrationer til en række eksterne services med forskellige teknologier, som spænder fra REST-API til WDSL med proprietære tjenester af varierende kompleksitet. Forbrugsdata hentes fra WebTools og fakturerings- og kundedata hentes fra systemet Simplex. Foran hele systemet er der lavet en skræddersyet Single Sign-On løsning, så kunderne selv kan vælge, om de vil logge ind med Facebook, Google, email, kunde-ID eller andet.
Alt dette munder ud i et elegant bruger-interface, hvor kunderne har ét samlet og intuitivt sted at håndtere deres konto hos NRGi.
NRGI.dk – nu også som app
NRGIs kunder har også adgang til selvbetjeningsløsningen via en app. Appen kan downloades i Google Play og i Apple App Store – og indeholder de samme muligheder som selvbetjeningsløsningen på websitet: Se elregninger, følge elforbruget helt ned på timebasis og baseret på live data, skifte betalingsmetode og deltage i konkurrencer.
Appen er en såkaldt hybrid app, der er en web applikation som er wrappet i en app skal. Det betyder, at man forener fordelene fra webløsningen med fordelene ved en app.
Løsningen genbruger kodebasen fra Umbraco-sitet, hvilket også betyder, at når der laves opdateringer på websitet, så slår de øjeblikkeligt igennem i app´en også. Dermed undgår man langsommelige opdaterings- og godkendelsesprocesser i App Store.
Teknologivalget i NRGi-appen har givet os mulighed for hurtigt og gnidningsfrit at tilpasse vores app efter kundernes behov og ønsker. Og Novicell har vejledt, udviklet, og fungeret som vores forlængede arm i hele processen.