Go to content
Vega Publikum Novicell

VEGA

Københavns cooleste koncert-venue har fået nyt site.

Velkommen til VEGA

Midt på Vesterbro ligger et af Danmarks magiske venues, VEGA. Bygningen har siden september 1996 fungeret som hele Københavns coole koncert-venue. VEGA har i dag tre koncertsale samt tre yderligere sale og gæstes årligt af cirka en kvart million mennesker. Da VEGA skulle have et nyt website, var der ingen tvivl om, at udtrykket naturligvis skulle indramme VEGAs brand, historie og coolness. Derudover var det et succeskriterie for VEGA, at deres website blev bedre til at understøtte den oplevelses- og købsproces, som den enkelte koncertbesøgende var igennem. Og det blev Novicell bedt om at hjælpe med. Løsningen blev Umbraco 7.

Umbraco - et bevidst valg

Novicell anbefalede Umbraco som platform, da der skulle vælges et system at basere løsningen på. Umbraco kunne både understøtte den gode brugeroplevelse med relevant information til de besøgende samt en ensartet og brugervenlig redaktørproces.

Læs mere om Umbraco her

Som kulturinstitution er det helt afgørende for os at være i øjenhøjde med et meget forskelligt publikum. Med det nye website har vi nu fået designet brugeroplevelsen på en måde, hvor vi både får inspireret koncertinteresserede, men også helt praktisk får givet relevante informationer til brugerne. Den gode brugeroplevelse har været omdrejningspunktet  igennem hele processen med det nye site.

Ditte Sig Kramer Vega
Ditte Sig Kramer, Head of Communications
VEGA

God UX, der gør en mærkbar forskel

Besøgende på vega.dk kommer oftest for enten at købe en billet til en bestemt koncert eller for at lade sig inspirere af koncertprogrammet - og derefter måske købe billet - eller for at søge information i forhold til en forestående koncertbegivenhed. Vega.dk skal tage godt imod alle tre typer besøgende og især har der været fokus på at skabe et inspirerende oplevelsesunivers og på at informationssøgende kan finde svar på deres spørgsmål.

Sidstnævnte er sværere end som så. Som en af Danmarks kulturinstitutioner henvender VEGA sig nemlig til et bredt publikum – unge som gamle. Men det er vidt forskellige spørgsmål, de har ifm en koncertoplevelse. Hvor det unge publikum kan have spørgsmål, om hvornår man må stille sig (lægge sig!) i kø for at få en god plads oppe foran eller om der er opvarmningsbands, så er det helt andre spørgsmål, som det modne publikum vil have. Her er det f.eks. spørgsmål om muligheden for at kunne få en siddeplads, der trænger sig på. På sitet er der derfor arbejdet meget med målgrupper, og at den informationssøgende møder svar på de spørgsmål en typisk koncertbesøgende i målgruppen har. VEGA har fået nedbragt antallet af henvendelser på mails, via telefon, Messenger o.l. med ca 33%, fordi svarene nu er tilgængelige på det relevante tidspunkt i købsprocessen. Det er god UX og giver en rigtig god brugeroplevelse. 

30 0 %

Reduktion i antal henvendelser via telefon, mail o.l. vedr. praktisk information.

Design, design, design

Novicell har haft fat i nogle af de helt store design-greb for at give vega.dk det rigtige udtryk og bringe den besøgende ind i et content-univers med associationer til en magsinoplevelse:

  • Genkendelighed. Sitet er fotobåret og præsenterer VEGA-bygningen fra streg-tegning til seje koncertbilleder. Websitet udgør dermed et digitalt univers, som matcher det fysiske univers og skaber dermed den effekt, at gæster genkender bygninger og events, når de fysisk træder ind i Vega
  • Kontraster. Sitet leger med kontraster i tekster og i farver. Hvis du drejer en tur forbi sitet, så vil du opleve et spil imellem mørke og lyse tekster og bogstaver. Ligeledes er der leget med en blanding af sort/hvid billeder og farvefotos. Kontrastforhold på alle måder er i øvrigt en trend
  • Movements og Motions. På sitet møder gæsten bevægelser og motions i både fotos og tekst. Bevægelserne skal give den besøgende en følelse af at træde ind i et levende univers

Du kan læse mere om design og UX her.

Vega Imac Mockup Novicell

Bagom sitet - hvordan arbejder redaktøren

  • horseshoe icon

    Umbraco 7

  • Glasses icon

    350 koncertarrangementer om året

  • pen and paper icon

    Planlægning og tidsstyring af koncerter

Set i lyset af, at VEGA afholder cirka 350 koncertarrangementer med 800 bands om året, så bliver der gennemsnitligt oprettet ca 1 nyt arrangement på vega.dk om dagen. Da valget faldt på Umbraco var den brugervenlige redaktørrolle derfor også en af de vigtige parametre: det skulle være let for redaktørerne at oprette nye arrangementer på en let og ensartet måde back-end. Med det nye site har redaktørerne fået skabeloner, der passer til deres behov for at oprette koncertarrangementer – og som kan håndtere den vigtige tidsstyring. I forbindelse med koncerter med store navne eller udenlandske navne er selve offentliggørelse af navnet, åbning af billetsalget m.v. nemlig meget stramt tidsstyret og skal f.eks. ske om natten dansk tid. Det kan naturligvis håndteres i Umbraco og bliver nu håndteret på en strømlinet måde.

Vega Mockup Novicell

Vil du høre mere om løsningen for VEGA, om Umbraco eller UX/Design? Så kontakt mig gerne.