Videncenter for Digital Handel
Det bestod samarbejdet af
Novicell har været gode til at lytte og forstå den opgave og især den målgruppe, som Videncenter for Digital Handel stod overfor at skulle finde en løsning til. Der har været skarp eksekvering af hele forløbet: Fra afdækning i workshop over manus med interne korrekturgange til færdig produktion i tekst og video. Løsningen har været lige så skarp.
Og kan man så efterfølgende få så mange roser, som vi har modtaget af både undervisere og elever i målgruppen, så kan man altså noget. Sådan!
Det rette indhold i de rette formater - på målgruppens præmisser
Ekspertviden omsat til letforståeligt, visuelt og hands-on digitalt undervisningsmateriale. Sådan lyder opskriften på succes, når man skal lære unge elever på landets erhvervsskoler om digital markedsføring – digitalt.
Hos Novicell har vi eksperter inden for alle digitale discipliner. Derfor var partnerskabet om læringsuniverset med Videncenter for Digital Handel heller intet mindre end et true match - og den stærke kobling mellem digital ekspertviden, content best practise, gennemført digital kommunikation, målgruppefokus og kreative formater var vores afsæt for udviklingen af undervisningsmateriale på højt niveau.
I hver simuleringsøvelse skal eleverne løse en opgave for en fiktiv virksomhed og bliver bedømt på, hvor godt de klarer det. Kan de fx:
- Opsætte et segmenteret nyhedsbrev for Pers Pæreproduktion, så hans loyale kunder vender tilbage?
- Lave en Facebook-kampagne, der rammer den helt rigtige målgruppe for React Sports nye produktlancering?
- Eller gennemføre en korrekt produktopsætning i en webshop, der sælger lamper?
Eleverne kommer gennem alle de steps, det kræver at gennemføre opgaven - og til slut får de grundig feedback på, hvordan de har klaret det.
Show it - don't tell it
Én ting er at læse om digitale værktøjer, en helt anden er at se dem i brug. Når man kan følge musen rundt på skærmen og se de mange features, man bliver præsenteret for, som de rent faktisk ser ud i virkeligheden - så fremmer det både lysten til læring og chancen for, at det lærte sidder fast.
Velkomstvideoer
Som det første element på alle læringssider bliver eleverne derfor mødt af en velkomstvideo. Her byder en gennemgående speaker velkommen og præsenterer kort det digitale værktøj - blandt andet med et eksempel på et konkret brand, der bruger værktøjet succesfuldt. Speakeren går igen i samtlige videoer og indtager på den måde rollen som elevens underviser: En genkendelig skikkelse, der tager dem i hånden og fører dem gennem hele læringsuniverset.
"Er du klar? Så lad os komme i gang!"
Instruktionsvideoer
Facebook Ads, Google Ads, MailChimp, Hotjar, Woomio... Det er alle komplekse værktøjer, som kræver flere års erfaring at mestre. Så hvordan formidler man essensen af sådan et værktøj på 10 minutter? Med minutiøs forberedelse, manuskripter skrevet af vaskeægte eksperter, en overbevisende speaker, skærmoptagelse og grafikker... Ja, så er vi ved at være der.
Herunder kan du se et eksempel på instruktionsvideoen om Google Ads - du behøver ikke se alle 9 minutter :-)
Det siger brugerne
Grafiske elementer tegner og fortæller
Foruden de oplysende tekster, inspirerende velkomstvideoer, grundige instruktionsvideoer og lærerige simuleringsøvelser blev hvert enkelt digitale værktøj toppet op med et grafisk element til at understøtte det samlede udtryk. Grafikkerne går desuden igen i videoerne og binder på den måde universet yderligere sammen.