Go to content
Tors2012 Ah Turboweekend, Novicell

Smukfest

Medhjælperdatabase til 12.000 frivillige

Baggrunden for projektet 

Det er en kompliceret opgave at holde styr på medhjælperne til Smukfest. Festivalen indgik derfor i 2013 et partnerskab med Novicell om at udvikle intranettet memba.dk til håndtering af de godt 12.000 frivillige, som der er brug for før, under og efter Smukfest.

Hvad kan Memba, og hvordan er systemet udviklet?

Memba.dk benyttes til at administrere, registrere og kommunikere (post, mail eller sms) med frivillige medhjælpere - både i den lange forberedelsesperiode og under selve afviklingen af festivalen.

Derudover vil festivalen kunne håndtere kontingentbetaling og tildele billetter, ressourcer og rettigheder til individer og medhjælperhold.

Systemet gør brug af:

  • Umbraco som platform - for en intuitiv brugerflade til systemets brugere
  • ASP.NET MVC - der er fordelagtigt til store systemer med flere typer datavisning
  • Bootstrap front-end framework - for responsive design, der fungerer på alle devices

Det er i virkeligheden et ret unikt samarbejde. Vi er gået ind i samarbejdet med det formål at få en platform, der løser en meget vigtig opgave for os. Men det er naturligvis heller ikke uinteressant for os, at platformen kan sælges videre.

Ulla Svenningsen Smukfest, Novicell
Ulla Lund, medhjælpskoordinator
Smukfest

Sælges til andre kulturbegivenheder

Partnerskabet mellem Novicell og Smukfest er skruet sådan sammen, at Novicell - mod at have investeret udviklingstimer i projektet - har mulighed for at sælge platformen videre til andre store kulturbegivenheder. Hvert salg sikrer begge parter en økonomisk fortjeneste.

Vil du høre mere om løsningen? Så kontakt mig gerne.