Go to content

Årsrapport 2022

Årsregnskab 2022: Novicell leverer beskeden indtjening i turbulent marked

DOWNLOAD SENESTE ÅRSREGNSKAB

Novicell Pressemeddelelse per 5. april 2023

Novicell startede 2022 med fuld damp på alle kedler og så længe ind i et nyt rekordresultat. Men så ramte virkeligheden, og det digitale konsulenthus ender med beskeden indtjening i det netop offentliggjorte 2022-regnskab.

Da Novicells adm. direktør Per Kirchner lukkede computeren og gik på sommerferie, gjorde han det med en vis fornemmelse af, at 2022 kunne blive det bedste år i konsulenthusets historie.

For godt nok gik lidt af gassen af vækstballonen i virksomhedens afdelinger ude i Europa, da Rusland invaderede Ukraine, men den generelle tilbageholdenhed og usikkerhed som følge af de stigende energipriser og den galoperende inflation lod ikke til at påvirke Novicells danske forretning, hvor opgaverne de første seks måneder af året væltede ind i et omfang, som man ikke har set tidligere. Men da medarbejderne vendte solbrændte og veludhvilede tilbage fra sommerferie, var der pludselig markant mindre travlt.

- Med knap seks måneders forsinkelse, oplevede vi i Danmark den opbremsning, som vores kolleger i blandt andet London, Madrid og Oslo havde oplevet i umiddelbar forlængelse af Ruslands invasion i Ukraine. Så mens der så småt begyndte at komme gang i opgaverne rundt om i Europa, stod Danmark mere eller mindre stille, og da Danmark fortsat er vores markant største marked, er det noget, der kan mærkes på bundlinjen, når udfaktureringsgraden begynder at falde, siger Per Kirchner.

Flinke og flittige… mest flinke

Novicell kommer således ud af 2022 med en beskeden EBITDA-indtjening på 2,9 mio. kr. Det er 10,8 mio. kr. mindre end året før, hvor EBITDA-indtjeningen nåede 13,7 mio. kr.

- Det er skuffende, fordi vi startede året så stærkt. Men vi må også konstatere, at vi har mange kunder i porteføljen, som har været hårdt ramt af den generelle forbrugertilbageholdenhed, og derfor har de naturligvis holdt igen med at sætte aktiviteter i gang, siger Per Kirchner og fortsætter:

- Vi plejer at sige, at vi er flinke og flittige, men i anden halvdel af 2022 har vi desværre haft mest travlt med at være flinke over for vores kunder og finde løsninger på de aftaler, vi har indgået med dem. Det har naturligvis kostet lidt, men det klarer vi også, siger han.

Growing arrow icon 2.9 0 +

millioner kr EBITDA-indtjening

people connections icon 400 0 +

MEDARBEJDERE

Optimismen er tilbage

Når Per Kirchner betragter, hvordan Novicell er kommet ind i 2023, er han dog fortrøstningsfuld.

- Da energipriserne begyndte at genfinde sit normale leje i slutningen af året, begyndte der også så småt at komme skred i flere af de pausede projekter, og når vi ser, hvordan 2023 er kommet i gang, er vi igen på rette kurs i forhold til vores budgetter. Så jeg har en god formodning om, at der midlertidigt er blevet vippet lidt med båden, men nu har vi atter sat kursen i mere roligt hav, siger Per Kirhcner.

Har du spørgsmål til årsberetningen eller vores selskaber?

Så kontakt mig gerne.