Projekt Zambia 2019
Det er nu 9 år siden Eventure tog det første spadestik tildet fantastiske projekt Zambia. Novicell har siden 2013 støtte projektet med løbende donationer, for at sikre en fortsat udvikling af projektet. Læs mere om idrætsefterskolen Northern Star Academy, børnehaven Eventure Care og det flydende bibliotek ’Living Library’, som hver dag gør en stor forskel for lokalområdet i det nordlige Zambia.
I starten af 2019 kunne projekt Zambia endeligt se frem til at modtage NSA elever ovenpå projektets afbrydelse i 2018. Vores zambiske stab var spændte, fordi de skulle administrere projektet uden vejledning fra danske facilitatorer i hele 6 måneder. De klarede denne udfordring rigtig flot! Selvstændigheden voksede med denne erfaring og oplevelsen af det dansk-zambiske samarbejde har i efteråret 2019 været synlig og opløftende. Vi kan derfor sige at 2019 har været et godt og stabilt år med rigtig stor udvikling hos vores faste stab.
Svømme-undervisning
Selvom vi bor ned til Lake Tanganyika, der er verdens 2. længste ferskvandssø, kan de færreste svømme. Det er problematisk, da de ofte sejler for at komme til andre byer og ikke kan redde sig selv, hvis der opstår problemer.
Derfor er et af vores første tiltag altid at lære eleverne at svømme. Og de elsker det! Vi bruger alle vores Health and heart-timer i første modul på undervisningen og afslutter med et diplom, der giver eleverne tilgang til vores kajakker. Og de er blevet brugt flittigt efterfølgende.
Krokodille besøg
Projektet i Zambia har i 2019 været plaget af en kæmpe krokodille, der har haft sin daglige svømmetur forbi plottet. Det er selvfølgelig ikke særlig betryggende at vide, når al badning foregår i søen - men heldigvis fangede "Zambia wildlife authorityes" denne basse først i maj.
Familie-workshops
Projekt Zambia afholder med jævne mellemrum en større workshop, hvor børnehavebørnene fra Eventure Care og deres forældre er inviteret til en eftermiddag fyldt med leg og aktiviteter. Formålet med disse workshops er at børnene og deres forældre får tilbragt legende tid sammen, samarbejder og får inspiration til nye måder at være sammen på.
Vi oplever altid forældrene som åbne og interesserede i alt det nye, deres børn oplever. Værdifuldt for alle parter.
Living Library
Det bedste er at sprede glæde og vi forsøger at nå så langt ud som muligt i nærområdet. Hver torsdag fylder vi en båd med elever og frivillige og sejler ud til landsbyerne for at skabe udvikling og glæde. Living Library er inspireret af bogbus-konceptet og fungerer som en mobil indskole til lokale børn og unge. Projektet er beliggende ved Lake Tanganyika, og derfor er vores bus en båd! En båd, som sejler ud til landsbyer langs søen læsset med bøger, legetøj, tegneredskaber, taburetter og borde samt pavilloner til at skygge for sol og regn.
Det største fokus er på børnene, men vi har også net og bolde med til kvinderne, der altid møder nysgerrige op. Børnene bliver delt op i forskellige aldersgrupper og eleverne på NSA planlægger aktiviteter, der passer til de forskellige aldersgrupper. Vi er mange afsted, så mange børn kan blive set. Der kan laves sanglege for de mindste, læses bøger for mellemgruppen og lave motoriske opgaver for de ældre. Som billeder viser bliver vi vel modtaget hver eneste gang
Nu er det tid til endnu en ekskursion til det nordlige Zambia. Selvom Novicell ikke havde planlagt en officiel tur til Zambia i 2018, blev projektet naturligvis som vanligt støttet hver måned igennem hele 2018.
Marketing og E-commerce på skoleskemaet
Nu er det tid til endnu en ekskursion til det nordlige Zambia. Selvom Novicell ikke havde planlagt en officiel tur til Zambia i 2018, blev projektet naturligvis som vanligt støttet hver måned igennem hele 2018.
Tidligere år er Novicell til stor tilfredshed lykkedes med at etablere et IT-lokale, der gjorde det muligt for eleverne på Northern Star Academy at gøre brug af IT i den daglige undervisning. Derudover har det seneste hold, der var afsted, sikret internet i undervisningslokalerne på efterskolen. Her blev de introduceret til brugen af internettet og har siden da gjort brug af det i undervisningen.
I år sender vi igen en flok flinke og flittige Novicell medarbejdere afsted for at besøge Northern Star Academy i Zambia. Formålet med denne tur er at undervise de lokale i grundlæggende marketingprincipper og generel e-commerce. I relation til de tidligere ture er det også naturligt, at de lærer at kombinere brugen af IT og internettet til diverse marketingaktiviteter. Derudover vil de blive undervist i hvordan man bygger en basal webshop. På sigt er det derfor drømmen, at de lokale kan gøre brug af disse værktøjer og leve af at bygge webshops for lokale virksomheder. Selvom 10 dage ikke virker af ret lang tid til at mestre dette, ser vi dette som et naturligt skridt i den rigtige retning for at kunne bruge IT og internettet som en levevej.
Du kan hjælpe
For at idéen kan blive til virkelighed, er vi afhængige af bidrag til indkøb af materiel til projektet. Novicell, støtter naturligvis allerede og vi håber, at I også vil være med. 100% af alle bidrag vil gå ubeskåret til indkøb af materialer til gavn for skolen og de unge mennesker, som går på Northern Star Academy. Alle størrelser bidrag er velkomne, og alle sponsorer bliver nævnt i den efterfølgende omtale.
Vi mangler følgende udstyr, som vi gerne vil have sponsoreret eller doneret:
Digitalt videokamera (2000-4000 kr. afhængig af kvalitet)
SD kort til lagring af video-optagelser (4 x 128 GB – 265 kr. pr. stk)
Bærbar computer til videoredigering (5000+ kr.)
Materialer til et sikkerhedsskab, hvor udstyret kan låses inde i (omkring 750 kr.)
Ekstra batterier til laptops (5-10 stk á 500 kroner pr. stk)
Penge til sportsudstyr til eleverne på skolen
Skulle man ønske at donere penge, bruges disse på at købe det ovenstående udstyr, samt efter skolens prioriteringer.
Frist for donationer er d. 18. oktober 2019. Kontakt Lars, hvis du ønsker at støtte projektet.
Projektet i Zambia er så heldige at få mange besøg i løbet af et skoleår. Novicell har fast besøgstid projektet. Her bidrager vi med faglige viden og IT-udstyr til fortsat udvikling af skolen. I år har Northern Star Academy også haft glæden at huse frivillige, lærerstuderende og som noget nyt en 9. klasse på studietur.
Et gensyn med NSA
Skrevet af Julie
Jeg flyttede sammen med min familie til Zambia i 2010 for at starte projekt Zambia, boede her i 4 år og er nu tilbage for første gang siden vi flyttede fra projektet. Og det er en kæmpe fornøjelse! At gense plottet og alt det ”nye” - med børnehaven, med det køkkenet, med den spisesalen, havnen, et flot stadion - her er så smukt og dejligt at være.
Og selvfølgelig også se nye og gamle ansatte - glade og taknemmelige for deres arbejdsplads og alle arbejder sammen for det bedste resultat. Det nye development team tager ansvar, arbejder ihærdigt og der er styr på tingene. At gense en gammel elev fra 2014, der har startet en børnehave og mindes tiden på NSA som den bedste tid i sit liv.
Det varmer utrolig meget at se hvor meget betydning andre mennesker får ud at projektet! Når jeg oplever 40 børn i Eventure Care, der gerne møder kl. 6 – selvom børnehaven åbner kl.6.30 – fordi de er så spændte at de ikke kan vente. Når jeg oplever eleverne på NSA, der suger til sig af al den viden de frivillige kommer med og er spørgelystne i det uendelige.
Vores gensyn med Moses, der boede hos os i 4 år og var mine børns allerbedste ven og støtte under vores tilværelse i Zambia. Med stort initiativ og hjælp fra frivillige har Moses nu gennemført 4 års skolegang og går nu i 10. klasse i Kasama og stortrives, hans udvikling er så oplivende og livsbekræftende.
Under min daglige færden på projektet falder mine øjne på alt det vi plantede i opstarten, at se det stå som flotte planter, buske og palmer som forsyner os med appelsiner, avocadoer, kokosnødder, passionsfrugter, bananer osv. – Ja så bliver jeg temmelig glad.
Så glade hilsner fra Julie - og tak for jeres indsats - det varmer så meget!!!! ❤
Som noget nyt, er Projekt Zambia blevet en del af det større og mere struktureret CSR-samarbejde, ”Kilden”. Flere virksomheder har meldt sig til at deltage i Projekt Zambia, og vil derfor bidrage med indsatser i forlængelse af dem, der allerede er blevet foretaget eller planlagt.
I 2019 underskrev 6 danske virksomheder en partnerskabsaftale som bevirker at selvsamme virksomheder med 4 måneders interval besøger projekt Zambia. Samarbejdet består af 6 virksomheder (Altan.dk, Wavecrest, AI A/S, Platform.as, Kroppens Hus og Kentaur A/S), der sammen skal tage udfordringerne op og gøre endnu flere drømme til virkelighed for vores venner i Zambia.
Første skud på stammen var Novicell som implementerede knowhow, materiale og struktur til opførelsen af en markedsføringstation samt kursusforløb på projektet. Oplæringen hos de udvalgte ansatte foregår undervejs og til sommer åbnes dørene for unge lokale som kan drage nytte af dette nye tiltag! Efter Novicells tur i oktober, spilles bolden videre til Platform.as, som vil kunne bidrage på andre, vigtige områder.
Video fra turen til Zambia
Vores kollegaer er hjemvendte efter en succesfuld tur til Zambia, hvor de underviste efterskoleelever i generelle marketingprincipper og e-commerce. Drømmen er at eleverne kan gøre brug af disse værktøjer, og på sigt leve af at bygge webshops for lokale virksomheder.
Tak til vores kollega, Leandro Benítez Mulet (Novicell Spain), som har lavet denne video fra turen.