
Novicell støtter Projekt Zambia
Novicell støtter den danske forening Eventures Projekt Zambia - et sammenhængende udviklingsprojekt for børn og unge i det nordlige Zambia. Projektet tæller både idrætsefterskolen Northen Star Academy, børnehaven Eventure Care og den flydende "bogbåd" Living Library. Og hvorfor vælger vi så at støtte et ulandsprojekt? Vi mener faktisk, at man som borger eller virksomhed med overskud - i et samfund, der flyder af overflod - har pligt til at hjælpe verden til en lidt mere lige fordeling af goderne.
Novicell besøger Projekt Zambia
Udover den økonomiske støtte mener vi, at det er vigtigt at opleve Projekt Zambia på egen hånd. Derfor giver vi vores medarbejdere mulighed for at rejse til Zambia som frivillige og bidrage aktivt til projektets udvikling. Vi har arrangeret flere officielle Novicell-ture til Zambia, og rejsen fungerer som et stærkt samlingspunkt .- både for kollegaer og for de frivillige, der er engageret i projektet.
Vi har haft den glæde at kunne følge og støtte Eventures fantastiske arbejde i Zambia gennem en årrække - og hvert år er resultaterne af Novicells bidrag blevet dokumenteret og beskrevet.
2022
Tidligere år har Novicell lykkedes med at etablere internet i undervisningslokalerne på efterskolen, hvor det lokale personale er blevet introduceret til brugen heraf, hvilket har bidraget med, at det nu anvendes i undervisningen på Northern Star Academy.
2021
Eventure Zambia er kommet helskindet igennem 2020. Northern Star Academy og Eventure Care er tilbage i fuld vigør, mens de danske frivillige forventes at returnere i løbet af foråret.
2020
For 8. år i træk støtter Novicell foreningen Eventures projekt i Zambia. Projektet omfatter idrætsefterskolen Northen Star Academy, børnehaven Eventure Care og det flydende bibliotek 'Living Library'.
2019
I starten af 2019 kunne projekt Zambia endeligt se frem til at modtage NSA elever ovenpå projektets afbrydelse i 2018. Vores zambiske stab var spændte, fordi de skulle administrere projektet uden vejledning fra danske facilitatorer i hele 6 måneder.
2018
I 2018 var derfor ingen officiel tur til Zambia. I løbet af 2018 har Novicell dog fortsat givet løbende donationer hver eneste måned. På den måde kan Eventure fortsætte med at etablere bæredygtige initiativer, som tør at kigge fremad og fortsat udvikle projektet.
2017
I 2017 etablerede vi trådlåst internet på skolen og åbnede dermed døren for en helt ny verden af muligheder for eleverne. Det er altid en stor oplevelse at besøge Projekt Zambia og med egne øjne se og mærke den dedikation og energi, der er på stedet.
2016
Endnu et år er forløbet på Northern Star Academy. Glade, taknemlige elever har gennemført de seks moduler, som skoleprogrammet består. Året starter ud med 'Engelsk og kommunikation' samt 'Bæredytigt Landbrug'.
2015
Fra april starter to nye moduler 'Sundhed og Ernæring' samt 'Community Development'. Året sluttes af med 'Project Management & Entrepreneurship' og 'Science'. Læs mere om indholdet af de forskellige moduler herunder.
2014
Januar 2014 var en glad og stolt måned for Projekt Zambia. 3 ½ års knaldhårdt opbygningsarbejde er afsluttet, og projektets skole blev lørdag d. 31 januar erklæret for åben. Novicells donation sikrede færdiggørelsen af undervisningslokalets inventar - herunder lokalets borde og stole, som er alle håndlavet af projektets tømrer.
Hvad er Eventure Village?
Eventure Village er navnet på lokationen i Projekt Zambia vi støtter, og på videoen her (som er produceret af lokale ansatte) kan man få et kort indblik i livet på opholdsstedet. Stedets økologiske landbrug dyrker alle basisgrøntsager, en masse frugter og opdrætter endvidere ænder, geder, og høns. Stedet er et attraktivt opholdssted – både for projektets europæiske frivillige og for de zambiske børn og unge, som har glæde af et af projektets tilbud. Alle tilbud er gratis, og mad, tøj, undervisning, transport med mere dækkes af foreningen Eventure og dens sponsorer.
Skal du støtte Projekt Zambia?
Gør som Novicell og vær med til at støtte op om det fantastiske Projekt Zambia (igennem Eventure). Du kan både støtte som privat person, eller som virksomhed hvis I leder efter et værdiskabende CSR-projekt. Tag kontakt til Eventure i dag, og hør hvordan du kan være med til at støtte projektet.
Kontakt Eventure