Go to content

Novicell er nu Shopify Premier Partner

Novicell er nu officielt Shopify Premier Partner, en af de højeste statusser i Shopifys partnerprogram. Det er en anerkendelse af, at vi gennem flere år har bygget og skaleret komplekse Shopify-løsninger for større virksomheder. Og det afspejler en udvikling, vi tydeligt ser i markedet: Shopify er ikke længere kun for mindre brands. Platformen er blevet et seriøst valg for enterprise.

Published on juli 1, 2026

Hvad betyder Premier Partner for jer?

Premier-status tildeles konsulenthuse med dokumenteret erfaring i at løse komplekse Shopify-projekter, og som kan vise konkrete resultater for deres kunder. Det er en af de højeste statusser i Shopifys serviceprogram.

For jer som kunder betyder det tre konkrete ting:

  • Lavere risiko i større projekter. Migreringer, integrationer og internationale udrulninger er der, hvor det typisk går galt. Erfaring på det niveau reducerer risikoen for forsinkelser og dyre fejl.
  • Et team med dokumenteret erfaring. Status forudsætter certificeringer og en historik med projekter, der er kommet i drift og har skabt resultater, ikke kun lanceret.
  • Tættere adgang til Shopify. Premier-partnere har direkte adgang til Shopifys folk, tidlig viden om nye funktioner og prioriteret support, når noget brænder.

 

Hvorfor vælger flere enterprise-virksomheder Shopify?

I mange år blev Shopify set som en platform for iværksættere og digitale brands. Det billede er ved at ændre sig. Flere etablerede virksomheder og internationale brands vælger nu Shopify som fundament for deres digitale handel, både inden for B2C, B2B og setups med komplekse integrationsbehov.

Enterprise-commerce har traditionelt været domineret af store platforme med lange implementeringsforløb og høje driftsomkostninger. Men mange virksomheder efterspørger i dag noget andet:

  • Kortere tid fra beslutning til lancering
  • Mere fleksibel teknologi, der er hurtigere at tilpasse
  • Lavere kompleksitet i den daglige drift
  • Mulighed for at skalere løbende, i takt med forretningen

Det er netop her, Shopify har rykket sig mest de seneste år.

 

Fra webshop til forretningsplatform

Shopify handler i dag om mere end at sælge produkter online. Platformen understøtter avancerede commerce-setups på tværs af markeder, brands og kanaler, og giver mulighed for at kombinere standardfunktionalitet med integrationer, apps og en mere fleksibel arkitektur.

Det gør det muligt at bygge løsninger, der lever op til større virksomheders krav, uden den tunge kompleksitet, mange kender fra traditionelle enterprise-platforme.

 

Integrationerne er den egentlige opgave

For større virksomheder er selve platformen sjældent den største udfordring. Det er integrationerne. ERP, PIM, lagerstyring, CRM, betaling og marketingteknologi skal spille sammen, før en løsning skaber værdi i hverdagen.

Derfor har vi udviklet vores egne Shopify-connectors, der gør det lettere at forbinde Shopify med de systemer, virksomheden allerede bruger, og skabe et mere sammenhængende digitalt økosystem i stedet for endnu en ø.

 

Shopify i praksis

Vi arbejder allerede med Shopify for virksomheder som Dagrofa, Skechers, Schou, Pilgrim, Shaping New Tomorrow og Maxi Zoo. De har ikke nødvendigvis branche eller forretningsmodel til fælles. Det fælles er ønsket om en platform, der gør det muligt at udvikle forretningen hurtigere og mere fleksibelt.