Go to content

Novicell leverer markant resultatforbedring drevet af strategisk rådgivning og stærke kunderelationer

Langvarige samarbejder og øget efterspørgsel på strategisk rådgivning styrker forretningen

Published on juni 29, 2026

Novicell leverer et stærkt regnskab for 2025 med et EBITDA på 17,3 mio. kr. Samtidig kom 88% af omsætningen fra eksisterende kunder, mens efterspørgslen på strategisk rådgivning fortsatte med at vokse. Det er en forbedring på 18,5 mio. kr. sammenlignet med 2024, hvor EBITDA udgjorde -1,2 mio. kr. 

Resultatet kommer efter et år, hvor virksomheder i stigende grad har efterspurgt strategisk rådgivning, der skaber sammenhæng mellem forretning, teknologi og kundeoplevelser. På tværs af kontorerne i Aarhus, Aalborg, København, London og Barcelona har Novicell oplevet øget efterspørgsel på digital strategi, e-commerce, composable commerce og moderne digitale platforme. 

 

"Virksomheder er blevet markant mere fokuserede på at skabe reel effekt af deres digitale investeringer. Det handler ikke længere kun om at implementere ny teknologi, men om at skabe sammenhæng mellem forretning, kundeoplevelse, data og teknologi" siger Per Kirchner, CEO i Novicell. 

 

Samtidig er markedet blevet mere komplekst. Virksomheder skal navigere i et landskab præget af AI, stigende krav til fleksibilitet og behovet for hurtigere at kunne tilpasse digitale løsninger til nye markedsvilkår. 

Det øger behovet for rådgivere, der både forstår forretningen og teknologien bag. 

 

"Virksomheder fejler sjældent, fordi de vælger den forkerte teknologi. De fejler, fordi de mangler retning og evnen til at omsætte ambitioner til handling. Det er her, vi oplever den største efterspørgsel lige nu" siger Per Kirchner. 

 

Langvarige kunderelationer er fundamentet 

I 2025 kom 88 % af Novicells omsætning fra eksisterende kunder. Det afspejler en bevidst strategi om at investere i langsigtede relationer og opbygge en dyb forståelse af kundernes forretning, udfordringer og ambitioner. 

Mens nye kunder fortsat er en vigtig del af væksten, er det de længerevarende samarbejder, der udgør fundamentet for forretningen. 

 

"Vi tror på, at de bedste resultater skabes over tid. Når vi lærer kundernes forretning at kende og bliver en integreret del af deres udvikling, kan vi skabe større værdi og hjælpe dem med at træffe bedre digitale beslutninger. Det er en vigtig del af vores DNA" siger Per Kirchner. 

 

For at understøtte udviklingen har Novicell i løbet af året styrket den strategiske rådgivning med nye profiler inden for digital forretningsudvikling, teknologi, arkitektur og AI. 

 

Positiv start på 2026 

De første fem måneder af 2026 peger på, at udviklingen fortsætter. Virksomheder investerer fortsat i digitale løsninger, der kan skabe effektiviseringer, bedre kundeoplevelser og stærkere forretningsresultater. 

 

"AI og nye teknologiske muligheder accelererer udviklingen i markedet, men det ændrer ikke på det vigtigste: virksomheder har stadig brug for klare prioriteringer, strategisk retning og løsninger, der skaber målbar værdi. Det er den rolle, vi ønsker at tage for vores kunder" siger Per Kirchner. 

 

Med den positive udvikling i både markedet og forretningen forventer Novicell, at 2026 bliver endnu et år med fremgang.