Go to content

Skal I have nyt website i 2024?

Hvis ja, så læs med her – for I kan med fordel allerede sætte gang i processen omkring SEO. I processen omkring at få et nyt website, oplever vi ofte, at fokus kun er på det nye website: Hvor lækkert et nyt design det skal have, hvor meget bedre det nye website understøtter kunderejsen og hvilke problemer, det kan løse, som det gamle ikke løser (i hvert fald set indefra).

Published oktober 4, 2023

Og selv om alt ovenstående er vigtigt, så handler det at få et nyt website også om at kigge det gamle efter i sømmene - særligt hvis du bekymrer dig om trafikken fra søgemaskinerne, altså de organiske kilder.

Denne gennemgang er af den mindre nørdede (læs: tekniske) slags – så står du for ansvaret for SEO og content på jeres website, så læs endelig med.

Står I og skal have nyt website, enten om én måned eller i det nye år, så gennemgår vi her fem områder, som I skal i gang med at kigge på allerede nu.

1. Lav en keyword mapping

Find ud af hvilke søgeord, I allerede ranker på. Samt hvilke URL’er det er, der ranker

Det er vigtigt, at I ved hvilke søgeord, I bliver fundet på. Afhængig af jeres brand kan det være vigtigt, at det er jer, der er synlige på lige netop disse søgeord. Dette gælder også selvom I ikke har særlig mange konkurrenter. Synligheden i Google er en brandingfaktor, der kan være med til at cementere jeres position i markedet.

Der er flere betalte tools, der kan give dig denne oversigt – men faktisk kan du få denne viden helt gratis i Google Search Console. Hvis I ikke allerede har opsat Google Search Console, så er det en oplagt mulighed at få det gjort nu.

Google Search Console giver digSøke et indblik i, hvordan Google ser dit website.

Det er muligt at eksporterer data ud i Excel – her kan du eksportere dataen direkte fra Google Search Console eller bruge den udvidelse til Google Drive, der hedder Search Analytics for Sheets.

2. Søgeordsanalyse

Via din keyword mapping, kan det være du finder ud af, at I faktisk mangler indhold på websitet. Måske fremgår de søgeord, som er ret relevante for jeres forretning ikke i oversigten. Derfor kan det være en god idé at få lavet en søgeordsanalyse, for at finde ud af, om I rent faktisk mangler indhold på de søgeord og emner, som brugerne søger på.

Søgeordsanalysen er også god at bruge, hvis I skal have optimeret jeres Google Ads og få idéer til nyt indhold.

Tip: Har du en søgeordsanalyse, der er mere end to år gammel? Så skal den opdateres. Særligt, hvis du er inde for branchen med emner til Hus & Hjem – her har der været en stigning i søgninger og en udvidelse af feltet, så søgeord, der for to år siden måske kun havde 10 søgninger om måneden, kan i dag godt have 30 søgninger om måneden.

3. Populære og ikke populære sider

Ligesom med en keyword mapping, er det en god idé at danne sig et overblik over, hvilke sider på websitet, der får trafik og hvilke der ikke gør. Her er det en god idé at kigge på alle kilder, der driver trafik til websitet og ikke kun den organiske trafik.

Er indholdet på de sider, der driver trafik ikke opdaterede, så undersøg om de ikke kan skrives om, så de passer til den tid og virkelighed, I er i nu.

Et eksempel er en artikel med overskriften ”fem ting du kan opleve i København i sommeren 2015”. Hvis de samme ting er populære i 2024, hvorfor så ikke få opdateret datoen? Tjek om dine links stadig virker og måske tilføje lidt nyt indhold.

Her bruger du Google Analytics til at finde sider med meget trafik. Du kan med fordel sammenligne med data i Google Search Console, da data her er mere korrekte, fordi den bliver registeret inden brugerne tager stilling til cookie consent.

Ligeledes skal du kigge på de sider, der ikke får så meget trafik. Hvad er grunden til det?
Det kan være, at indholdet ikke længere er relevant, og så bør indholdet opdateres eller undlades på det nye website.

Brug Google Search Console til at se, om det skulle ranke på et eller flere relevante søgeord og få teksten opdateret.

4. Backlinks – hvor er vi i det store netværk

Det er godt at få dannet sig et overblik over, hvilke af jeres sider, som andre websites linker til. På den måde får I et overblik over hvilket indhold der er populært og hvilket der ikke er.

Igen er der betalte værktøjer, som kan vise dig backlinks til dit website. Men du kan også se det i Google Search Console.

Her er det vigtigt, at I får lavet et overblik over jeres backlinks. Hvis I laver en ny URL-struktur på websitet, er det en god idé at få dem, der i forvejen linker til det nuværende site, til at ændre de links til de nye URL’er når det nye site går live.

Derudover er det absolut vigtigste for at få linkværdien med over, at I får lavet redirects.
Se bonus-tippet nederst i denne artikel.

5. Indhold og on-page SEO

Måske er det nu, du skal få tjekket sitets on-page SEO igennem. Få opdateret de title-tags, der er for korte og for lange – og dem, der mangler.  

I dette step er det vigtigt at du får dit on-page SEO-indhold med over på dit nye site, så længe det selvfølgelig er godt og relevant. Du har måske allerede gode tekster, titler, beskrivelser samt interne links liggende på dit gamle site, der kan trækkes med over.

Til sidst er det også vigtigt at sørge for, at dine interne links bliver opdateret. Indgår dine søgeord i ankerteksterne og linker de til de nye URLs? Har du ikke styr på dette, kan du forberede dig på en håndfuld brudte links, som du senere skal rette til.

On-page SEO-parametre, du bør tjekke:

  • Titler
  • Beskrivelser
  • Godt, langt og informerende indhold
  • Tyndt indhold
  • H-tags (overskrifter)
  • Interne links – struktur og ankertekster
  • Billede alt-tekster
  • SEO-venlige URLs

Bonus-tip: Det sidste punkt – som først kan laves, når det nye website er helt på plads – er en redirect-plan fra det gamle indhold til det nye. Med rediretcs får man linkværdien med over, så Google ved hvor det nye indhold bor, og så brugerne ikke rammer en 404-side.

Har du lyst til at høre mere, så kontakt mig meget gerne: